AK-Samvirke: Nu skal der ryddes op på arbejdsmarkedsområdet

Det var bl.a. budskabet til den kommende regering fra AK-Samvirkes formand på AK-Samvirkes repræsentantskabsmøde.

AK-Samvirkes formand, Morten Kaspersen, brugte AK-Samvirkes repræsentantskabsmøde på at ridse op, hvad den kommende regering bør tage fat på på arbejdsmarkedsområdet.

Her er et uddrag af, hvad han sagde på mødet. Han lagde ud med den kommunale medfinansiering.

Væk med dummebøderne til kommunerne

Den nuværende jobcentermodel fungerer ikke ordentligt. Og den såkaldte kommunale medfinansiering af dagpengene er reelt et dummebødesystem, som straffer og belønner kommunerne tilfældigt og ugennemskueligt.

Vi har ikke én arbejdsmarkedspolitik, men en atomiseret beskæftigelsesindsats i 98 kommuner. Der er brug for et større statsligt ansvar og engagement i arbejdsmarkedspolitikken.

Det nuværende samtalecirkus og dobbeltarbejde mellem a-kasser og jobcentre er spild af ressourcer og urimeligt over for de ledige.

A-kasserne bør have det fulde ansvar for en ordentlig vejledning og hjælp til jobsøgning i det første halve år, eller indtil de ledige omfattes af ret og pligt til et job- eller uddannelsestilbud.

Så kan jobcentrene koncentrere sig om at hjælpe dem, som har været ledige i lang tid og har behov for et aktiv-tilbud.

Byt bureaukrati ud med mere service og vejledning af de ledige

”Væk med bøvlet Inger” kampagnen var velment, og der kom da også en smule fornuftigt ud af det. Men der skal meget mere til, hvis vi skal have et system med mindre bureaukrati og mere service og vejledning af de ledige.

Der er et kæmpe potentiale i at tilpasse reglerne, så meget mere kan administreres automatisk og digitalt. Mulighederne i eIndkomstregistret er slet ikke udnyttet endnu.

Den nuværende aktiveringsindsats er alt for ofte nedværdigende og mistænkeliggørende over for de ledige. Vi skal have erstattet procedurerytteriet og kontrollen med mere tillid til både de ledige og medarbejderne i a-kasser og jobcentre.

Og vi skal have reelle uddannelsesmuligheder og jobtilbud, der kan give varigt arbejde. Det skal være slut med perspektivløse praktik- og løntilskudsansættelser.

Væk med fordoblingen af genoptjeningskravet

De kommende trepartsforhandlinger kunne derfor passende også handle om, hvordan både offentlige- og private arbejdspladser kan etablere ordentlige opkvalificerings- og rekrutteringsforløb for ledige.

Vi står over for ikke mindre end en social katastrofe, når dagpengeforringelserne træder i kraft 1. juli næste år. Mindst 10-15.000 vil miste dagpengeretten på én gang, og derefter viser vore analyser, at 1.500 til 2.000 sandsynligvis vil ryge ud hver måned.

At det bliver så voldsomt skyldes jo, at man både har halveret dagpengeperioden og fordoblet genoptjeningskravet for at få ny dagpengeret.

Det må en ny regering simpelthen lave om.

Som minimum må der ske en forlængelse af perioden indtil konjunkturerne og beskæftigelsesmulighederne bliver bedre. Og fordoblingen af genoptjeningskravet må tages helt af bordet.

Desuden bør der indføres en ret til et reelt arbejdstilbud til dem, der rammer dagpengekanten.

Det kunne f.eks. være med udgangspunkt i den nuværende seniorjobordning, hvor dem over 55 har ret til et reelt arbejdstilbud fra kommunen, når de mister dagpengeretten.

Moderér efterlønsaftalen

Sidst men ikke mindst har vi været vidne til, at både de radikale og Dansk Folkeparti gik sammen med VK regeringen og før valget aftalte så voldsomme forringelser af efterlønsordningen, at der for de fleste er tale om en de facto afskaffelse.

Resultatet er, at Danmark får verdensrekord i pensionsalder. Alle under 40 år vil tidligst kunne forlade arbejdsmarkedet som 70-årige.

Flertallet bag aftalen er stadig til stede efter valget, og forligspartierne har sagt, at det skal gennemføres ned til mindste komma.

Vi kan desværre kun opfordre til at enten De Radikale eller Dansk Folkeparti besinder sig og går med til at moderere efterlønsaftalen.

Det kunne f.eks. være ved at fjerne den voldsomme modregning for arbejdsmarkedspensioner, som rammer ikke blot de velbjergede, men alle almindelige lønmodtagere.