Milliardbesparelse

A-kasser har sparet milliarder

A-kasserne har samlet set barberet deres udgifter til administration ned med en milliard kroner siden år 2000.Det viser rapport fra Arbejdsdirektoratet, der sammenligner a-kassernes indsats.

A-kasserne har fået et fastere greb om tegnebogen. Samlet set var a-kassernes administrationsudgifter i 2008 på cirkatre milliarder kroner, mod cirkafire milliarder i år 2000. Det er et fald på over 24 procent målt i faste priser.

"Tallene viser, at a-kasserne samlet set har været gode til at tilpasse sig de senere år. Udgifterne er faldet i takt med, at der er blevet færre ledige. Det vidner om en stor omstillingsparathed og fleksibilitet i a-kasserne. For samtidig er der jo faste udgifter til eksempelvis husleje, der ikke ændres, uanset hvor mange eller få ledige, der er i den enkelte a-kasse," siger formand for AK-Samvirke, Morten Kaspersen.

Konkurrencen mellem a-kasserne er skærpet, og ingen tvivl om at det også øger konkurrence på både pris og service
Morten Kaspersen

 

Billigere a-kasser er blevet dyrere og omvendt

Undersøgelsen viser også, at det beløb, som a-kasserne opkræver hos det enkelte medlem, til administration, udvikler sig forskelligt. Tendensen er, at nogle af de dyre a-kasser har sænket beløbet, mens beløbet er blevet hævet i nogle af de billigere a-kasser. Eksempelvis har ni LO-kasser reduceret administrationsbidrageti en periode, hvor de typisk også har mistet medlemmer.

"Konkurrencen mellem a-kasserne er skærpet, og ingen tvivl om at det også øger konkurrence på både pris og service. Generelt kommer en høj omkostningsbevidsthed medlemmerne til gode," siger Morten Kaspersen.

It-besparelser

Rapporten konkluderer desuden, at der er penge at spare på it-området. A-kasserne bruger knap en halv milliard kroner på it i 2008. Det er i faste priser et fald på cirka 12,3 procent i forhold til 2005. Men der er stor forskel på it-udgifterne fra a-kasse til a-kasse - fra 96 til 559 kroner pr. medlem i 2008.

A-kasserne bruger i dag flere forskellige it-systemer:

"Udgifterne til it er et vigtigt område for a-kasserne - og et område vi arbejder med. Flere a-kasser er i fællesskab i gang med at udvikle et fælles it-system, som alle a-kasser vil få tilbudt, og som vi vurderer vil kunne gøre it-understøttelsen både bedre og billigere," siger Morten Kaspersen.

Emne