Ledige skal nemmere kunne opkvalificeres og skifte branche

Hvornår kommer der gang i turisterhvervet igen? Bliver luftfartsbranchen nogensinde den samme? Hvor hårdt bliver juni-dimittenderne ramt? Hvor mange fyrede er stadig i opsigelsesperioden og optræder derfor ikke i statistikken? Hvor mange har fortsat deres job, når lønkompensationsordningerne udløber?

Rækken af ubekendte her under coronakrisen er lang, og det vil ventetiden også være, før vi har fået svar på det hele.

For selv om mange lige nu ånder lettet op, fordi Danmark og den øvrige verden er ved at åbne, så er der ingen tvivl om, at coronaen sætter sig spor på vores arbejdsmarked. Der vil være mén efter sygdommen, men hvor voldsomme og langvarige de bliver, er vi alle med til at afgøre. 

Lige nu er status, at ledigheden er steget med næsten 50.000 under coronakrisen, mens mere end 200.000 er sendt hjem på lønkompensationsordningerne. Som nævnt er disse tal en del af et regnestykke med mange ubekendte og et usikkert facit.

Hvad der til gengæld er sikkert er, at vi har brug for massiv indsats fra flere sider for at minimere ménene. Her spiller både a-kasserne, politikerne og samfundet som helhed en vigtig rolle.

Brancheskift skal være lettere

I a-kasserne skal vi for alvor have gang i beskæftigelsesindsatsen igen. De ledige skal hurtigst muligt have deres CV-samtaler, og der skal gang i den jobformidling, der kan lade sig gøre.

Samtidig skal arbejdsfordelingen være så smart og hensigtsmæssig som muligt: A-kasserne bør være omdrejningspunktet for vores egne medlemmer, hvis største problem er, at de mangler et job. Imens bør jobcentrene tage sig af de arbejdsløse, der har andre problemer end ledighed. Det håber jeg, politikerne vil bakke op om.

A-kasserne skal fortsætte i det ekstra høje gear, som vi har været i de seneste måneder, hvor stigningen i ledigheden i mange a-kasser har været på over 50 procent, og hvor der alligevel er blevet taget godt hånd om de ledige.

Selv om den sædvanlige beskæftigelsesindsats har været sat ud af kraft, har a-kasserne haft gang i samtalerne med de ledige. Gennem virtuelle møder eller per telefon er der fx blevet motiveret, inspireret og talt om ønsker til brancheskift.

Og apropos brancheskift: Vi har brug for en hjælpende hånd fra politikerne. For der er ingen tvivl om, at der skal opkvalificering og uddannelse til, hvis ledige skal kanaliseres over i andre brancher med bedre jobmuligheder.

Derfor er der et behov for, at vilkårene og uddannelsesrettighederne for ledige forbedres markant. Ikke mindst for dem med forældede eller ingen uddannelser. For eksempelskal der flere AMU-forløb til, bedre vilkår for voksenlærlinge og nemmere adgang til selvvalgt uddannelse.

Ledige er ikke dovne og kræsne

Derudover er det fuldstændig afgørende at understøtte de lediges motivation til uddannelse.

For eksempel bør uddannelse under seks ugers jobrettet uddannelse og voksenlærlingeordningen tælle som en død periode i dagpengesystemet, da det vil give ledige mulighed for at opkvalificere sig, uden at de skal bekymre sig om, at det går ud over deres sikkerhedsnet. Heldigvis har regeringen bebudet, at der kommer en opkvalificeringspakke til de ledige – jeg kan kun sige, at den er tiltrængt.

Den sidste appel, jeg vil komme med, er til os alle sammen. Og det er at lade coronakrisen minde os om, at ledighed ikke er den enkelte lediges skyld. At lade den gøre op med fordommen om, at arbejdsløse bare er kræsne og dovne. Den effekt håbede jeg også, at finanskrisen ville få, men det skete ikke.

Retorikken om de ’dovne arbejdsløse’ vendte tilbage – og den er fortsat både forkert og ødelæggende. 

Selv om ledigheden lige før finanskrisen i nogle brancher var næsten lig nul, og den over natten steg voldsomt, så blev det hurtigt glemt, at det var en krise, der havde kastet mange ud i arbejdsløshed. Det kom til at handle om overforbrug og dovne ledige i stedet. Sådan må det ikke gå denne gang.

Så husk det nu: Når vi i et stykke tid frem står med en høj ledighed, så er det altså ikke fordi vores medlemmer hellere vil ligge på sofaen end at arbejde. Så er det fordi, de har mistet deres job under en krise. For når jobbene er der, så arbejder vores medlemmer!

Og så skal vi i a-kasserne – sammen med politikerne – selvfølgelig hjælpe medlemmerne til at være rustet bedst muligt til de job, der er.