A-kassen skal skabe samhørighed

Hun har selv prøvet det. At stå som nyudklækket iværksætter og skulle sætte sig ind i en uendelig stribe af nye love, regler og krav – og at gøre det samtidig med, at der er produkter, som skal udvikles og sælges. Og samtidig med, at økonomien er en joker og vil være det i et stykke tid – også selv om virksomheden klarer den første svære opstartsperiode. Erfaringer som disse har uden tvivl været med til at forme DANA-formand Lone Gammelgaards store mærkesag for a-kassen:

”Jeg har selv prøvet, hvor alene man kan føle sig som ny iværksætter. Derfor er jeg glad for, at vi i dag kan sige, at DANA har rigtig meget fokus på at understøtte medlemmerne og få dem til at føle, at de ikke er alene, men at de har samhørighed med andre selvstændige. Føle at de er en del af noget større. Fx fokuserer vi rigtig meget på netværk i DANA, og man kan godt sige, at ’samhørighed mellem små selvstændige’ er en af vores helt store mærkesager,” siger hun.

Hun blev som ny iværksætter i 1989 selv medlem af DANA, men det var primært fordi, man dengang kunne få iværksætterydelse, hvis man var medlem af en a-kasse for selvstændige. Hun synes til gengæld ikke, at DANA dengang kunne hjælpe med at svare på de mange spørgsmål, hun stod med som iværksætter.

”Det med at vi nærmest er en samarbejdspartner for medlemmerne, har vi først udviklet siden hen. I dag synes jeg, vi har udviklet DANA til det, som jeg selv havde brug for dengang som ny iværksætter. Og når vi fusionerer med Frie kan vi udvikle den del endnu mere. Det er jeg meget glad for. Det bliver rigtig godt for medlemmerne”.

I forbindelse med fusionen opdeler DANA deres aktiviteter i en a-kasse (sammen med Fries a-kasse) og en forening for selvstændige. Sammen med Fries fagforening kommer det hele til at ligge under samme paraply. Udskillelsen i en foreningsdel gør, at DANA kan tilbyde medlemmerne nogle rådgivningsprodukter mv., som de ikke kan tilbyde som ren a-kasse. Lone Gammelgaard ser meget frem til, at fusionen bliver en realitet – også selv om hun selv stopper som formand, når de to a-kasser bliver til én ved årsskiftet.

En del af en trend

Lone Gammelgaard er i øvrigt overbevist om, at Frie og DANA er en del af en trend, der vil fortsætte de kommende år. Hun tror, at de store it-omkostninger sammen med en vigende medlemsskare vil gøre det umuligt for de mindste a-kasser at overleve.

”De it-omkostninger, der virkelig gør ondt, er de samme, uanset om man har 19.000 eller 100.000 medlemmer. Og de er virkelig en belastning for de små a-kasser. Så jeg tror, vi vil se flere fusioner over de næste år. Mit bud på en nedre smertegrænse for en a-kasse er fra 50.000 - 75.000 medlemmer”.

Den helt store udfordring for branchen er ifølge Lone Gammelgaard, at der i disse år er en minimal interesse for at melde sig ind i en a-kasse.

”Hvis man tager sin a-kassekasket på, så går det næsten for godt i Danmark. Der er ikke den store arbejdsløshed, og der er mange, som ikke kan se, hvad de dog skal med en a-kasse, fordi de tror, de altid kan få et job, der i hvert fald giver mere end dagpengene. Og de unge mennesker, som lige er kommet ud på arbejdsmarkedet, har nærmest kun set opturen, så de synes ikke, det er a-kassekontingentet værd, at de efter et år kan få 18.000 om måneden og endda kun i to år. De tror på, at de nok skal finde et job. Det, synes jeg, er den store udfordring, og derfor er det også så vigtigt, at vi kan tilbyde medlemmerne mere end blot dagpenge”.

Mere tillid med reglerne for selvstændige

Hvis Lone Gammelgaard skal pege på det bedste, der er sket for branchen i de seneste år, er hun slet ikke i tvivl. Hun fremhæver straks de nye regler for selvstændige, der trådte i kraft i oktober 2018 – et tiltag som også er skræddersyet til DANA’s medlemsskare.

Lone Gammelgaard glæder sig især over, at de nye regler har medført, at medlemmerne skal fremlægge langt mindre dokumentation nu for at få dagpenge, når deres virksomhed ophører. Derudover har de med de nye regler seks måneder til at afhænde maskiner, inventar og andet i virksomheden, hvor de tidligere skulle have solgt den sidste maskine, høvlebænk eller frisørsaks - og skulle have dokumenteret salget - før der kunne udbetales dagpenge.

”Nu er det dokumentation nok at fremvise et ophørsbevis fra SKAT, for at medlemmerne kan modtage dagpenge, når de har afhændet deres virksomhed. Og i seks måneder er en tro- og love-erklæring faktisk nok til at få dagpenge – imens kan medlemmerne afhænde maskiner mv. Sådan en afhændelse kan jo tage tid, og det var et stort pres før, at man ikke kunne få en krone, før alt var solgt og salget dokumenteret. Man viser faktisk mere tillid til medlemmerne med de nye regler – og det er sjældent, reglerne udvikler sig i den retning. Det er meget positivt. Det vil vi gerne have mere af,” siger Lone Gammelgaard.

Som nævnt mener Lone Gammelgaard, at reglerne oftere bevæger sig mod mere mistænkeliggørelse og mindre tillid – end det modsatte. Seneste eksempel har ifølge DANA-formanden været indførelsen af opholdskravet.

”Opholdskravet og alle de dokumentationskrav, der følger med, var også en mistænkeliggørelse af vores medlemmer. Det er ren symbolpolitik, som har medført en enorm arbejdsbyrde, der belaster a-kasserne og er til gene for medlemmerne. Ikke mindst de sager med medlemmer, som har opholdt sig i et andet EU-/EØS-land, tager vores tid. Og det er jo fuldstændig omsonst. Der er fri bevægelighed i EU og på trods af det, skal vi sidde og kontrollere alle de sager,” siger Lone Gammelgaard, der heldigvis nu kan se frem til, at opholdskravet - ifølge beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard - bliver afskaffet. En beslutning hun også selv ville have taget som det første, hvis hun var beskæftigelsesminister.

Mere ligestilling og balance

Derudover ville hun som minister gøre noget ved barselsdagpengene for selvstændige:

”For år tilbage blev det indført, at man som barslende kan vælge at begynde at arbejde enten 25 eller 50 procent og så samtidig få færre penge udbetalt, men i længere tid. Men det hjælper jo ikke at have åbningstid fra fx 10-11.30, hvis du fx har en lille tøjforretning. Derfor mener jeg, det er for svært for kvinder i den fødedygtige alder at starte virksomhed, hvis man også har planer om at få børn. Jeg ved ikke hvordan, jeg ville skrue reglerne sammen, men området fortjener at blive kigget på igen. For der er faktisk stor interesse for at blive selvstændig, og derfor skylder vi altså at sørge for, at muligheden for det er lige for kvinder og mænd”.

Lige netop det med at indrette diverse systemer - og samfundet i øvrigt-, så der er ligestilling mellem kønnene og balance mellem arbejde og familie er emner, der optager DANA-formanden. Som forbillede nævner hun derfor også to kvindelige medlemmer af DANA, som har valgt og formået at indrette sig med netop denne balance. De to har startet en grafisk virksomhed sammen i Aalborg.

”De har sagt; ’vi vil være iværksættere og selvstændige, vi vil have en virksomhed, der skal vækste og være førende inden for vores felt. Men vi har også familie og børn, og det prioriterer vi ligeså højt som virksomheden’. Sådan er der ikke mange iværksættere, der tænker. Men de to kvinder gør det, og de lykkes med det. Det beundrer jeg dem simpelthen så meget for, og jeg håber den tankegang kan blive mere fremherskende blandt iværksætterne selv, men også i det samfund og de systemer, der omgiver dem”.