Tæt på medlemmerne og deres arbejdspladser

Er der særlig travlt i FOAs a-kassekontor i Frederikshavn, så bliver der allokeret ressourcer fra andre lokalenheder. Det kan a-kassen gøre, fordi den er centralt ledet. Alle a-kassemedarbejdere er centralt ansat, men placeret lokalt i de kontorer, som a-kassen lejer af hver enkelt af FOAs 38 selvstændige fagforeningsafdelinger. Den opbygning eller organisering af a-kassen ser a-kassechef Brian Rosendal Nielsen som en meget stor fordel.

”Det er en solidarisk løsning, hvor ressourcerne bliver fordelt efter behov, og hvor de lokale a-kassekontorer hjælper hinanden på tværs af landet, når situationen gør det nødvendigt. Vi vil typisk flytte de ressourcer, som kan flyttes over nettet – altså sørge for at enhederne løser it-opgaver for hinanden. Men der er også helt særlige situationer, hvor vi midlertidigt kan flytte medarbejdere fysisk. Det vil typisk være i situationer, hvor der skal være mange samtaler og lignende. Det sker dog ikke så tit. Der hvor vi oftest drager fordel af vores centrale forankring er, når vi tager nogle af de opgaver, der foregår i baglokalet og løser dem andre steder,” siger Brian Rosendal Nielsen.

Han forklarer, at de i a-kassen – ud fra en normering, der er fastsat i Hovedbestyrelsen – har sat sig ned med medarbejderne og vurderet, hvor lang tid hver arbejdsopgave tager at udføre. På den baggrund er der planlagt en fordeling af ressourcer over hele landet, som gerne skulle virke retfærdig, da den er lavet ud fra et objektivt grundlag.

”Men da vi ikke skruer op og ned for fordelingen af medarbejdere hele tiden – det ville også være en umulig opgave – så kan enhederne i stedet ’låne’ ressourcer af hinanden. Der vil også være perioder, hvor alle har meget travlt eller alle har mindre at lave, men det centrale er, at der er ens belastning over hele landet. Og det er samtidig vigtigt, at medarbejderne har været med til beslutningsprocessen omkring det. Det tror jeg er en kæmpe fordel, der også er med til at give tilfredse medarbejdere”.

Derudover mener Brian Rosendal Nielsen, at det er en stor fordel, at a-kassen ’bor’ hos de lokale fagforeningsafdelinger. Han siger, at det tætte samarbejde mellem a-kasse og fagforeninger giver en betydningsfuld viden om medlemmerne og det lokale arbejdsmarked – ikke mindst, når de er repræsenteret 47 steder i landet.

”På den måde er vi meget tæt på vores medlemmer og deres arbejdspladser. Vi kan derfor byde ind med særlig viden om medlemmernes arbejdsmarked, uddannelser og kompetencekravene til dem – hvilket er vigtigt, når vi skal inspirere dem og give dem handlekraft til at søge nye udfordringer. Samtidig lægger vi stor vægt på at have en anerkendende tilgang til vores medlemmer”.

Retorik bør ændres

Hvis Brian Rosendal Nielsen var beskæftigelsesminister i stedet for a-kassechef, ville han forsøge at gøre op med det forhold, at lovgivningen på dagpengeområdet er gennemsyret af mistillid.

”Stort set alle a-kassemedlemmer ønsker at have et job, deltage i et fællesskab og kunne forsørge sig selv og sin familie. Alligevel er meget af vores lovgivning på området gennemsyret af en mistillid til, at dette er tilfældet. Og derfor er mange ressourcer i både det offentlige og a-kasserne bundet til kontrol og rigide procedurer, der for de enkelte ledige tapper energi og selvværd, når det på trods af store anstrengelser fra deres side ikke lykkes at få en hurtig adgang til arbejdsmarkedet. Det må kunne gøres bedre, men det forudsætter også, at retorikken omkring de arbejdssøgende ændres blandt meningsdannere og medier, og det er jo næppe en opgave, som beskæftigelsesministeren kan løfte alene,” siger Brian Rosendal Nielsen, der ser med stor bekymring og ærgrelse på den retorik og diskurs, der generelt er omkring ledige.

A-kassechefen giver et konkret eksempel med udgangspunkt i en samtale, han havde med en bekendt for et par år siden, da mandens hustru havde mistet dagpengeretten efter afkortningen af dagpengeperioden.

”Det var hustruen jo desværre ikke ene om, men min bekendte var rystet og sagde ’at der burde være nogle særlige regler for dem, der virkelig gerne vil arbejde’. Så selv efter han havde været vidne til, hvordan hans flittigt arbejdssøgende kone havde mistet sin dagpengeret, var han overbevist om, at det var selvforskyldt for de fleste andre. Jeg skal her tilføje, at han faktisk er en godt begavet mand. Men selv efter jeg fortalte ham, at vores medarbejdere hver dag sidder over for medlemmer, der vil give deres højre arm for et arbejde, så fornemmede jeg ikke, at hans opfattelse var ændret. Så der er altså en stærk diskurs på det her område”.

Et stort paradoks

Brian Rosendal Nielsen er i et dilemma, når han bliver spurgt til den største udfordring på området, for i virkeligheden vil han helst ikke tale for meget om netop dette emne.

”Den største udfordring for vores branche er, at vi skal promovere og gøre a-kasserne attraktive samtidig med, at dagpengesystemet udhules af politikerne. Det er en kæmpe udfordring! For reelt bliver den vare vi sælger forringet løbende, men hvis vi selv italesætter det hele tiden, er det jo kontraproduktivt ift. medlemshvervning. Jeg synes virkelig, det er et paradoks, for jeg er også med på, at vi er nødt til at råbe vagt i gevær over for politikerne”.

Det mest lovende og spændende, der er sket for a-kasserne, er – ifølge Brian Rosendal Nielsen – a-kasseforsøget. Hans håb er, at de a-kasser, der har fået muligheden for at være med, herunder FOAs A-kasse, gør det så godt, at sporene er lagt ud for resten af a-kasserne, når forsøgsperioden er færdig.

”Og det er ikke bare mit håb. Jeg tror på, at det lykkes. Og vi er ved at være klar – vi står som hestene i startboksen. Vi er snart klar til at løfte opgaven så overbevisende, at det kan danne baggrund for at tildele a-kasserne det samlede ansvar for indsatsen i arbejdsløshedsperiodens første seks måneder. Det vil betyde, at medlemmerne ikke skal løbe spidsrod mellem jobcentre og a-kasser, men kun skal være tilknyttet a-kassen, som kender dem bedst. Samtidig vil jobcentrene i højere grad kunne bruge deres kompetencer og tid på at hjælpe og vejlede de ledige, der har andre problemer end arbejdsløshed.”

Masser af fremtid i små a-kasser

Branchen i fremtiden afhænger ifølge a-kassechefen bl.a. af, hvordan a-kasserne forvalter forsøget og om politikerne bliver ved med at udhule dagpengesystemet. Generelt synes Brian Rosendal Nielsen dog, at a-kasserne længe har været inde i en positiv transformation, hvor a-kassemedarbejdere med en regnestrimmel er blevet udviklet til vejledere, sparringspartnere og jobformidlere.

”Det er en sund udvikling, for a-kasserne har ingen mening eller fremtid, hvis vi alene er et udbetalingssystem. Med de rigtige rammevilkår er a-kasserne derimod en vigtig og afgørende faktor i den berømmede danske flexicurity-model. Den model, som politikerne bryster sig af og som udlandet misunder os. Det er på tide, at vi som samfund sikrer os, at vi har det samme sikkerhedsnet i bagbutikken, som vi praler med i udstillingsvinduet. Den sikring, håber jeg, vil ske i fremtiden”.

En fremtid som Brian Rosendal Nielsen i øvrigt tror kan indeholde både små og store a-kasser.

”Jeg er egentlig lidt ked af, når meldingen fra specielt større a-kasser er, at de små a-kasser ikke overlever. Det er nok rigtigt, når vi taler om de tværfaglige a-kasser – for jeg tror, at de skal have en vis størrelse for at fungere for alvor. Men jeg kan sagtens se mindre fagligt afgrænsede a-kasser fungere fint i fremtiden. Jeg tror, at mange medlemmer inden for bestemte fag, har svært ved at se sig selv et andet sted end i deres egen afgrænsede a-kasse – for dem har det stor betydning at være et sted, hvor a-kassen kender deres fagområde. Så hvis de mindre fagligt afgrænsede a-kasser kender deres besøgelsestid og forvalter deres ressourcer rigtigt, så tror jeg bestemt, at der er masser af fremtid i dem”.