Politikerne bør lytte mere til branchen

Foto: Kim Vadskær

”Samtlige beskæftigelsesministre de seneste 10 år har sagt, at de ville indføre regelforenkling, men hver gang de har fjernet én regel, har de indført to andre. Det lyder som en joke, men er det ikke. Og mange af reglerne er samtidig umulige at administrere efter. Tænk på opholdskravet, de nye regler kaldet ”GUL”, samkøring mv. Det er så frustrerende. Jeg tror, det på den ene side skyldes ønsket om kontrol og på den anden side skyldes dårlig lovgivning”.

Ordene kommer fra Michael Darmer, adm. direktør i FTFa, og de er en uddybning af hans svar på, hvad han ville give sig i kast med, hvis han var beskæftigelsesminister. Selve svaret er ”regelforenkling” - endda med en tyk streg under.

”Der er virkelig behov for regelforenkling i vores branche. Der er ikke blot mange regler, der er også mange, som er sjusket lavet. Hvor det er gået for hurtigt, og hvor ministeriet ikke har involveret branchen. Hvis jeg var minister, ville min tilgang til regelforenklingen være at tage branchen med på råd, stoppe lovsjuskeriet, sætte tid af til at lave nogle regler, som er gennemarbejdede og så først vedtage dem, når man reelt kan gennemskue konsekvenserne. Og sidst men ikke mindst, ville jeg sige, at vi må acceptere et regelsæt, der går ud over en enkelt eller to. Vi kan ikke stoppe alle huller,” forklarer Michael Darmer, der mener, at den millimeterretfærdige tilgang til dagpengesystemet også er en del af problemet.

”Hvis vi skal have regelforenkling og administrative lettelser, så må både politikere og branchen acceptere, at det af og til går ud over en enkelt. Regelforenkling er ikke mulig, hvis det ikke må gå ud over én eneste. Eller fem. For det må godt gå ud over fem, hvis det hjælper 100.000. Det her er faktisk også et opråb til os selv i a-kasserne. Vi har nok skubbet på med indstillingen om, at der skal være millimeterretfærdighed. Men den må vi væk fra, for ellers er det utopi at opnå regelforenkling”.

Opholdskravet fungerer ikke

Opholdskravet er ifølge Michael Darmer et aktuelt eksempel på en regel, som både er præget af lovsjusk og manglende inddragelse af branchen – og derfor er blevet komplet umulig at administrere.

”Jeg forholder mig ikke til formålet med opholdskravet, eller om vi skal have værns-regler eller ej. Men jeg må bare sige, at opholdskravet ikke kommer til at fungere. Vi får aldrig de oplysninger fra andre lande, som myndighederne vil have, vi skal indhente. Man vil egentlig ramme dem fra tredjelande, men det er jo bureaukrati inden for EU, vi er ved at kvæles i. Og det er da ikke mærkeligt. Hvis man sidder i en myndighed i Tyskland eller Sverige og har rigeligt travlt, så er det da ikke fair, at man pålægges flere arbejdsopgaver, fordi man i Danmark har en eller anden indenrigspolitisk dagsorden. Tænk hvis alle 28 EU-lande laver sådanne særregler, som de andre lande skal administrere!” siger Michael Darmer og fortsætter:

”Opholdskravet fungerer ikke nu, og det kommer ikke til at fungere. Og det bliver meget interessant at følge, hvad politikerne vil gøre ved det, for det er jo folks retssikkerhed, man er inde at pille ved, hvis man reelt smækker kassen i efter seks måneder for medlemmer, som har været i andre EU-lande. Om kort tid vil vi se de første sager, og hvad gør politikerne så? Laver de reglerne om?”

Flere gange i løbet af interviewet vender Michael Darmer tilbage til, at politikerne bør konsultere branchen noget mere – og i den forbindelse understreger han også behovet for, at a-kasserne står sammen i en stærk brancheorganisation.

”Som a-kasser er vi hver især for små til at have politisk indflydelse, men når vi står sammen i vores brancheorganisation, så kan vi få indflydelse. DAK er både en troværdig og kompetent modpart og samarbejdspartner for Christiansborg, Beskæftigelsesministeriet og STAR – og det skal vi værne om. De enkelte a-kasser skal fx være med til at klæde DAK på. Ministeriet synes sikkert også, at DAK er vildt irriterende nogle gange, men det er også vores rolle – og de lytter jo alligevel, fordi vi er det på et sagligt-fagligt grundlag. Vi vil ikke engang blive inviteret ind til bordet, hvis alle a-kasserne står hver for sig”.

Pull i stedet for push

Hvis Michael Darmer skal pege på en mærkesag for FTFa, så nævner han – som flere af sine kollegaer – dét at bringe medlemmerne tilbage i job. Hans oplevelse er, at medlemmerne både har en forventning og et håb om, at a-kassen kan hjælpe dem tilbage på arbejdsmarkedet.

”Vi tror nemlig grundlæggende på, at vores medlemmer hellere vil have job end dagpenge. Og det er præmissen for hele den indsats, vi arbejder meget stringent med. De seneste år er vi gået fra en push- til en pull-strategi. Det vil sige, at vi ikke længere pusher det enkelte medlem, men i stedet finder jobordrerne og tilbyder at hjælpe virksomhederne med at finde fx fem egnede kandidater, som de kan gå videre med. Virksomheden bliver en kunde, som vi hjælper. Og gør vi det godt, så gider de samarbejde med os en anden gang – og det er til gavn for vores medlemmer. Vi synes strategien virker rigtig godt – og bedre end dengang, hvor vi mere traditionelt nøjedes med at hjælpe medlemmerne med at søge efter ledige job mv.”.

Pull-strategien kan også bruges, når FTFa snart går i gang med a-kasseforsøget. Forsøget er – ifølge Michael Darmer - det mest positive, der er sket i branchen i mange år. Han ville selv have skruet det anderledes sammen, men grundlæggende er han glad for, at a-kasserne nu får muligheden for at vise, at opgaven med de ledige i den første tid ligger bedst hos dem.

”Men i virkeligheden kan jeg jo ikke forstå, at man fra politisk side er så tilbageholdende med at give os hele kontaktforløbet i de første seks måneder. Nu har jeg været i branchen i 12 år og mødt kollegaer på kryds og tværs, og mit indtryk er, at alle har fået øget fokus på beskæftigelsesindsatsen og går op i jobformidling. Der er ingen, der bare udbetaler dagpenge længere. Og når man dertil lægger, at kommunerne har rigeligt at tage sig af, så forstår jeg simpelthen ikke den berøringsangst, der er over for at give os kontaktforløbet. Det er tudetosset, at man ikke tager skridtet med at frigøre kommunerne, så de kan tage sig af de udfordringer, de har med kontanthjælpsmodtagere, flygtninge mv.”.

Michael Darmer gætter på, at det er myten om, at a-kasserne holder på deres medlemmer, som gør, at politikerne ikke vil give dem hele ansvaret.

”Men jeg vil bare sige, at jeg aldrig har mødt det i min egen a-kasse og heller ikke i andre. Alle a-kasser har det som deres fornemste opgave at hjælpe medlemmerne i job – også selv om det kræver brancheskift, som kan føre til et a-kasseskift”.

Færre a-kasser

Hvis Michael Darmer skal spå om branchen i fremtiden, så skyder han på, at der er væsentligt færre a-kasser.

”Jeg har i mange år sagt, at der kun er plads til fem til ti a-kasser, og det tror jeg stadig på. Der ryger jo en til to om året. De mindste ryger først, og det er bl.a. fordi it og drift bliver så komplekst. I vores branche er der ikke ubetydelige stordriftsfordele, så størrelsen betyder bare noget. Noget andet er, om alle a-kasser kan blive ved med at have et unikt selling-point! Altså noget der kan differentiere os fra hinanden! Mulighederne for at differentiere sig er forholdsvis begrænsede. Man kan differentiere sig lidt på service, lidt på branchekendskab, lidt på pris og lidt på indpakningen! Men kerneydelsen - dagpenge og efterløn - er jo ens for alle a-kasser, så hvad skal vi egentlig differentiere os på, og hvor smalt et branchekendskab er der brug for? FTFa er a-kasse for 58 faglige organisationer, og det går rigtig godt. Så vi bliver færre a-kasser, men til gengæld er forsøget forhåbentlig faldet godt ud, så vi har fået mere ansvar".

I resten af juli holder vi en pause i artikelserien med a-kasseledere. Serien fortsætter i august.