Vi bør fjerne ulighederne i dagpengesystemet
Mange medlemmer i Fødevareforbundet NNF’s A-kasse har fysisk hårde job på skæve arbejdstider. Det kan føre til både nedslidning og en unfair behandling i dagpengesystemet. Derfor gør a-kassen meget for at sætte fokus på begge dele, siger forsikringschef Marie Beck Jensen. I øvrigt opfordrer hun alle a-kasser til at finde nye talenter, der kan føre branchen videre
![Marie Beck Jensen fra NNF](/files/styles/landscape_thin_01/public/media/images/Nyhedsbilleder/Ledere%20af%20a-kasser/nynnf.png?h=7df72bf8&itok=k2zKDqRa)
Industrislagtere, der arbejder på skiftehold; og bagere, som møder om natten og har meget weekendarbejde. Det er to typiske grupper i Fødevareforbundet NNF’s A-kasses medlemsskare, som ofte har fysisk hårdt arbejde og skæve arbejdstider. Medlemmernes arbejdsvilkår gør naturligvis, at a-kassen har nogle særlige fokusområder - både internt og eksternt. Forsikringschef Marie Beck Jensen nævner derfor nedslidnings-problematikken som noget af det første i interviewet med Danske A-kasser.
”Vores medlemmer har stor risiko for nedslidning. Derfor rammer ’de facto-afskaffelsen’ af efterlønsordningen vores medlemsgruppe hårdt. Det gør, at vi både har meget fokus på, hvilke politiske alternativer, der bliver forhandlet på plads, og at vi internt i hjælpen til vores medlemmer bruger alle de greb, som lovgivningen giver i forhold til fx at omskole et medlem med en skulderskade. Vi må bare erkende, at nedslidnings-problematikken fylder meget hos os”, siger Marie Beck Jensen, der derfor også mener, at det er naturligt at Fødevareforbundet NNF er en af bannerførerne i den offentlige debat om en værdig tilbagetrækning.
”Og i a-kassen er vi naturligvis opmærksomme på, at vi kan være med til at levere råstoffet til de politiske udmeldinger, der kommer fra forbundsformanden. Vi kan fx levere historier fra det virkelige liv om medlemmer, der har hængt i med det sidste af neglene for at nå at komme på efterlønsordningen – men så pludselig kan se alle planerne smuldre for næsen af dem, når efterlønnen forringes væsentligt”.
Ud med ulighederne
Marie Beck Jensen oplever også, at medlemmernes særlige arbejdsvilkår kan føre til, at de kommer i klemme i dagpengesystemet. Her tænker hun især på reglen om teknisk belægning, der rammer medlemmer med meget weekendarbejde.
Hun giver et eksempel med et medlem – Jens – der bliver ledig den 15. i måneden efter at have arbejdet som bager 20 timer i weekenden. Jens skal have fradrag i dagpengene for både løntimerne i weekenden plus den tekniske belægning på 37 timer fra mandag til fredag. Jens’ kollega Hans er til gengæld meget bedre stillet, når han bliver ledig den 15. i måneden efter at have arbejdet i sin stilling i 37 timer fra mandag til fredag. Hans skal nemlig kun have fradrag for de 37 timer.
På spørgsmålet om, hvad hun ville ændre, hvis hun var beskæftigelsesminister, svarer Marie Beck Jensen netop også, at hun ville fjerne ulighederne i dagpengesystemet.
”I min optik kommer der mere og mere utilsigtet lovgivning på vores område. Jeg synes, det rammer skævt og vilkårligt, sådan som man har strikket lovgivningen sammen – ikke mindst med den tekniske belægning”.
Et endnu mere grelt eksempel på skæv og vilkårlig lovgivning er ifølge forsikringschefen opholdskravet.
”Jeg kan ikke se rimeligheden i, at en person, som er kommet hertil som syrisk flygtning i 2016, arbejder på Danish Crown og har meldt sig ind i vores a-kasse, pludselig bliver mødt med et ekstra krav. Ligesom med den løbende udhuling af dagpengene, så svækker vi det danske arbejdsløshedsforsikringssystem med opholdskravet. Det hænger ikke sammen med den danske flexicurity-model. Det er trist på en måde, så jeg ikke helt ved, om jeg skal grine eller græde. Som branche mister vi medlemmer på bekostning af en regel, der rammer fuldstændig vilkårligt. Hvis der overhovedet kan siges noget godt om det krav, så er det, at vi som branche – alle a-kasser på tværs – står sammen om at være imod opholdskravet, og at det rent faktisk lykkedes os at få skubbet lidt til reglen.”
BREXIT og Blomsterberg-effekten
I løbet af interviewet understreger Marie Beck Jensen flere gange, hvor vigtigt det er for a-kassen at være tæt på både medlemmerne og deres brancher. Det er den bl.a. ved, at der er a-kassemedarbejdere i alle seks lokalafdelinger, der kan vejlede medlemmerne. Og så har Fødevareforbundet NNF en årlig ”Synlig forbundsdag”. Det er en hel dag, hvor alle ansatte i forbundet og a-kassen besøger medlemmer. Senest i maj, hvor omkring 60 butikker og industrivirksomheder fik besøg.
Dermed kom forbund, a-kasse og medlemmer tættere på hinanden, og alle valgte og ansatte fik et unikt indblik i de brancher, som Fødevareforbundet NNF dækker. Brancher som er særligt kendetegnet ved, at de er kraftigt påvirkede af den teknologiske udvikling og at de udvikler sig hurtigt. Samtidig er fødevarebranchen en branche, som alle er afhængige af og derfor også har en mening om.
”På vores områder kan der meget hurtigt ske en udvikling – både i positiv og negativ retning. På industri-slagteområdet ser vi fx, at arbejdspladser forsvinder – til maskiner eller til udlandet. Bagerområdet går imod færre små butikker og mere bake-off samt centrale bagerier. Men vi ser heldigvis også positive tendenser. Fx er mejeribranchen under opblomstring – bl.a. på grund af forbrugerkrav om nye produkter. Der skal ikke så meget til, før vi kan se en påvirkning af vores faggrupper. Et lidt mere kulørt eksempel er den enorme interesse, der er kommet for konditorfaget pga. Mette Blomsterbergs tv-programmer.”
En ydre påvirkningsfaktor, som bliver fulgt nøje af Fødevareforbundet NNF, er BREXIT. Dele af den danske fødevaresektor har en stor eksport til Storbritannien og uden en aftale vil al handel som udgangspunkt blive reguleret af WTO’s regler. Det vil betyde, at Storbritanniens import af fødevarer skal fortoldes og kontrolleres - hvilket vil både fordyre og forlænge den tid det tager varerne at komme fra Danmark til Storbritannien.
”Så der er ingen tvivl om, at et hårdt BREXIT vil ramme den danske eksport af fødevarer til Storbritannien – også selvom vi godt ved, at landet kun kan brødføde 60 procent af befolkningen og derfor må have udenlandske varer. Men BREXIT fylder meget hos os, og vi tænker allerede på, hvad vi kan gøre for de medlemmer, der måtte miste deres arbejde på den baggrund”.
På spørgsmålet om hvad der er det værste, der er sket på dagpengeområdet, så svarer Marie Beck Jensen, at det er den drejning, der har været over de seneste år, som har gjort a-kasserne til STAR’s forlængede arm ift. kontrol.
”Jeg synes, det er svært at forklare vores medlemmer, at de skal have tillid til os, og at vi har tillid til dem, når vi samtidig hver eneste måned skal gennemgå indkomstregisteret med en tættekam, for at se om de har en time eller to, der ikke passer. Der får jeg lyst til at skyde tilbage på STAR og sige, at det er fair nok, at der skal være kontrolinstanser, men at det altså ikke er os, som tjener medlemmet i hverdagen, der samtidig skal være kontrolinstans,” siger Marie Beck Jensen.
Pas på fætter-kusine-festen
Samtidig med at a-kasserne - ifølge forsikringschefen - i stigende grad er blevet påduttet at være Statens kontrolinstans, så vurderer hun også, at a-kasserne sideløbende har fået mere ansvar gennem årene. Og det kalder hun det bedste, som er sket på området.
”Der er gode takter på hele den beskæftigelsesrettede indsats. Vi startede med Den Gode Samtale, som var startskuddet til en anderledes måde at se på den aktive indsats. Og nu står vi overfor det nye a-kasseforsøg, som understøtter a-kassernes opgave med at hjælpe medlemmer tilbage i beskæftigelse – det er en meget spændende tendens henimod, at indsatsen handler mere om individuelle vurderinger og at give mere ansvar til a-kasserne”.
Når Marie Beck Jensen tænker på a-kasserne i fremtiden, så er det første, der falder hende ind, at branchen skal begynde at skaffe nye generationer af a-kassemedarbejdere.
”Vores branche er lidt af en fætter-kusine-fest, og hvis jeg skal revse os selv lidt, så er vi altså ikke gode nok til at sikre, at der kommer nye medarbejdere til. Når man kigger rundt på sagsbehandlerne, begynder de at blive lidt grå i toppen, så vi har simpelthen en pligt til sammen at finde og dyrke nye talenter og uddanne dem i a-kasselovgivning. Ellers ender vi med at skyde os selv i foden – for det er jo ligegyldigt, hvilke politiske beslutninger, der bliver taget ifm. vores område, hvis vi ikke selv kan levere råstoffet, der skal føre branchen videre”.