I fremtiden bliver alle a-kasser en del af ”arbejdslivsbevægelsen”

Foto: Jesper Rais

Lige som flere af sine kollegaer i a-kassebranchen mener Preben R. Jørgensen, administrerende direktør i Krifa, at fremtiden vil byde på færre a-kasser, og at fokus vil være mindre på om en a-kasse er i stand til at håndtere udbetalinger og vurdere rådighed.

Han tror på, at it-systemer i fremtiden vil kunne træffe mange af de afgørelser, som medarbejdere sidder med i dag, og at a-kasserne derfor må søge en ny platform at stå på – en platform som i højere grad skal handle om at være noget for mennesker. Preben R. Jørgensen har også et bud på, hvad den platform bliver – nemlig det som han kalder en ”arbejdslivsbevægelse”.

En bevægelse, som Krifa selv så småt blev en del af i 2013, da fagforeningen og a-kassen formulerede en ny mission med overskriften ”God arbejdslyst”. Missionen udsprang af flere tendenser, som alle resulterede i, at Krifa havde et behov for at finde et nyt ståsted. Den ene tendens er den som handler om, at udviklingen på it-området gør, at a-kasser skal måle sig på noget andet end rettidig udbetaling af dagpenge. Og derudover ville Krifa gerne skabe sin egen position i forhold til et marked med høj konkurrence.

”Det gav os simpelthen drivkraften til at søge et nyt sted hen, og det var i virkeligheden ikke svært at finde ud af, hvor vi ville hen, for igennem et stykke tid havde vi bemærket, at flere og flere af de henvendelser, vi fik, var fra medlemmer med ondt i arbejdslivet – det kunne fx handle om stress eller dårlige relationer på arbejdspladsen. Derfor var det fuldstændig naturligt at få som mission at hjælpe mennesker med at komme til at opleve god arbejdslyst. Missionen er jo også en direkte forlængelse af vores oprindelige menneskesyn som en fagforening og a-kasse bygget på kristne værdier,” siger Preben R. Jørgensen og minder om, at Krifa (dengang Kristelig Dansk Fællesforbund) i 1899 blev grundlagt netop for at bidrage med et andet menneskesyn blandt arbejdsmarkedets parter.

”Vores grundlæggelse var jo en reaktion på den tiltagende kamp mellem arbejdsgivere og lønmodtagere med brug af strejker og lockout. Man fandt det unaturligt, at arbejdsgivere og lønmodtagere skulle bruge sådanne kampskridt mod hinanden, når de i stedet kunne arbejde sammen og løse konflikter gennem dialog – med basis i kristent livs- og menneskesyn. Det er stadig i vores dna, at vi har en anden tilgang til, hvordan man løser konflikter, og det er også i vores dna, at vores virke handler om mennesker og ikke om fag. Så vores nye mission passer godt til vores historie og vores værdier”.

Eget Videncenter

Preben R. Jørgensen nævner, at Krifa i deres indsats for god arbejdslyst blandt andet besøger arbejdspladser og hjælper ledere med at skabe mening, mestring, balance mv. for medarbejderne og derigennem skabe trivsel.

”Så det er ikke kun medarbejderne eller medlemmerne, vi hjælper. Vi satser på en helhedsindsats, som vores fagforening og a-kasse arbejder sammen om”.

Preben R. Jørgensen forklarer, at Krifa har oprettet et eget ”Videncenter for God Arbejdslyst”, der forsker i arbejdslyst. Sammen med eksterne parter har videncentret afdækket syv faktorer, som fx mening og mestring, der er afgørende for trivsel på jobbet. Disse syv faktorer bygger Krifa deres indsats omkring ”God arbejdslyst” på.

”Når det handler om a-kassens indsats, så præsenterer vi de syv faktorer for de ledige, når de fx er til rådigheds- og CV-samtaler. Så har vi en dialog om, hvad et godt arbejdsliv er for medlemmet, og på den måde får vi skabt motivation og sat en god proces i gang i forhold til jobsøgning. Det er der, vi lægger fokus og ikke på job-log og den slags. Selvfølgelig overholder vi reglerne, men medlemmerne skal ikke opleve, at reglerne er i fokus. De skal opleve, at mennesket og det gode arbejdsliv er i fokus. Det er, hvad der karakteriserer arbejdslivsbevægelsen,” siger Preben R. Jørgensen, der mener, at hele a-kassebranchen vil være en del af bevægelsen om fem til ti år.

”Og det er ikke kun vores egen branche, som vil være mere optaget af at skabe god arbejdslyst. Vi tror også, at politikerne vil have mere fokus på det. Vi forsøger i hvert fald allerede at skubbe dem i den retning, og i den indsats bruger vi også vores analysearbejde. Fx forsøger vi at få politikerne til at skabe bedre rammer for uddannelse hele livet, da vi kan se, at faktoren ”mestring” – altså at du har kompetencer, der passer til dine arbejdsopgaver - er fuldstændig afgørende for at trives og dermed også for at skabe værdi for arbejdspladsen,” siger Preben R. Jørgensen, der understreger, at Krifa ikke kun er en fagforening og en a-kasse, men i høj grad også en politisk organisation, der søger indflydelse hos næsten alle partier på Christiansborg og en lang række organisationer.

Genbrug ’Den gode samtale’

Udover at skabe bedre muligheder for læring hele livet ville Preben R. Jørgensen også rykke ved ”one size fits all-tankegangen” i dagpengesystemet, hvis han selv var beskæftigelsesminister. Og han ville ikke engang behøve at opfinde den dybe tallerken i den sammenhæng.

”Den fleksibilitet, jeg efterlyser, havde vi faktisk en del af i forsøget ’Den Gode Samtale’. Her gjorde man op med nogle af kravene til fremmøde, åbnede for digitale samtaler og havde primært fokus på at få medlemmet i job. Medlemmerne var glade for det, a-kasserne var glade, og jobcentrene var glade. Der er rigtig meget fra forsøget, som jeg som minister ville hælde direkte ind i a-kasselovgivningen,” siger Preben R. Jørgensen, der også hurtigt kan pege på, hvad der er det værste, der er sket i branchen i flere år.

”Jamen det var netop, at absolut intet fra ’Den Gode Samtale’ blev implementeret i lovgivningen efterfølgende. Det var virkelig demotiverende at have været igennem så godt et projekt og bagefter opleve, at lovgivningen gik i den stik modsatte retning”.

Derudover vil han gerne nævne opholdskravet som noget af det værste, der er sket:

”Opholdskravet er det seneste eksempel på, at vores system er blevet en politisk kampplads. At nogle politiske holdninger, som egentlig handler om noget andet, trækker ind i a-kasseverdenen og skaber usikkerhed om vores produkt. Og bare det at nogle sidder med tvivlen om vores produkt gør måske, at de ikke får meldt sig ind i en a-kasse. Det er virkelig ærgerligt og en stor udfordring”.

Vi er hinandens forudsætninger

Blandt det bedste, der er sket, nævner den administrerende direktør reformen for selvstændige, som trådte i kraft i oktober sidste år.

”Der er man i bund og grund lykkedes ret godt med at skabe bedre sammenhæng mellem det at være lønmodtager og det at være selvstændig. Vi ser flere og flere, der er i atypiske ansættelser, og hvor man er lidt både-og, og det understøtter den nye lovgivning fint. Og hvor utroligt det end lyder, så har vi jo her en krog af dagpengesystemet, hvor politikerne har valgt at vise mere tillid til de ledige”.

Et andet positivt tiltag, som Preben R. Jørgensen gerne vil nævne, er ”kogebogs-projektet”. Han kalder det et projekt, der virkelig viser styrken ved samarbejde i branchen:

”Det var godt, at STAR, DAK og a-kasserne med kogebogs-projektet havde en fælles tilgang til at få fortolket reglerne, så vi kunne få udviklet it-systemerne rigtigt første gang. Vores medarbejdere bliver også meget mere motiverede af at være med til at definere rammen i stedet for bare at sidde og vente på, at vi senere skal hugge en hæl og klippe en tå, for at få det hele til at hænge sammen. Og den tilgang – at vi mere er hinandens forudsætninger end modsætninger – gør bare, at vi lykkes meget bedre i den samlede opgave. Sådan en tilgang burde vi have meget oftere – både på tværs i branchen og med vores samarbejdspartnere,” siger Preben R. Jørgensen.