Torben Poulsens oplæg til AK-Samvirkes repræsentantskab

[Det talte ord gælder]

Da jeg blev valgt til formand for AK-Samvirke i februar i år, lå der udmeldelser fra 2 a-kasser, og det forlød, at flere overvejede det samme.

Derfor så jeg det som min vigtigste opgave at arbejde for, at alle a-kasser føler sig velkomne og tilgodeset i det fællesskab AK-Samvirke er. Og vi har en bred og stærk brancheorganisation.

For at det skal lykkes, kræver det, at vi hver især har respekt for hinanden, at vi har respekt for, at vi er forskellige, og at vi har forskellige udgangspunkter. Og vil give noget til fællesskabet.

Derfor er jeg også glad for, at Akademikernes og det Faglige hus har annulleret deres udmeldelser, og har valgt at blive i Samvirke.

Jeg glæder mig til, at vi også fortsat kan have et godt samarbejde, både i bestyrelsen, og i det daglige. Og i de fora, hvor vi hver især mødes.

For det er vigtigt for a-kasserne, og det er vigtigt for AK Samvirke, at vi er så bred og stærk branche organisation som mulig.

Det er a-kasserne, der tilsammen er brancheorganisationen og os, der sammen skal være med til at skabe og forme a-kassernes fremtid.

Men det kræver, at vi også påtager os ansvaret for at udvikle AK-Samvirke til at være den brancheorganisation, som vi gerne vil have Samvirke til at være.

Det er ikke kun den enkeltes, dit, mit eller sekretariatets ansvar. Det er en opgave, som vi alle sammen skal være med til at løse.

Definitionen på, hvad det præcis er for en opgave vi skal løse, skal vi hele tiden arbejde med.

Blandt andet ved løbende at stille spørgsmålstegn ved, hvad det er for en funktion Samvirke har, hvor vi skal hen. Og hvordan.

Netop den proces begyndte vi i bestyrelsen at arbejde med, da vi var samlet til vores seminar i slutningen af marts.

Her præsenterede jeg, hvad jeg ser som AK-Samvirkes 10 pejlemærker.

Pejlemærker, der skal udstikke den kurs, AK-Samvirke skal arbejde efter.

Pejlemærker, der ligger i forlængelse af vores Mission, Vision og vedtægter.

Men jeg vil gerne knytte tre overordnede betragtninger til dem:

For det første, skal Samvirke kunne varetage a-kassernes fællesinteresser i forhold til lovtolkning og administrationen af a-kasselovgivningen. Det gælder også fællesinteresserne i forhold til de administrative løsninger, dataudveksling og andre IT løsninger.

For det andet, skal Samvirke arbejde politisk for branchens synspunkter. Det betyder, at Samvirke skal være talerør for a-kasserne.

Samvirke skal placere a-kasserne som en central aktør i beskæftigelsesindsatsen og Samvirke skal arbejde for at sikre et dagpengesystem, der gør det attraktivt at være medlem af en a-kasse.

For det tredje, skal Samvirke understøtte initiativer, som løfter kvalitet og service i medlemskasserne.

Her tænker jeg f.eks.: Den Gode Samtale, benchmarking, jobformidling mv. og selvfølgelig på Samvirkes arbejde med at tilrettelægge kurser og temadage på et højt specialiseret niveau.

Sekretariatet

Hvis vi skal lykkes med at skabe en stærk og samlende brancheorganisation, kræver det også, at vi har ressourcerne til at gøre det.

Både de ressourcer der er i a-kasserne, og dem der er i sekretariatet.

Derfor har bestyrelsen også fokus på, at sekretariatet har de rette kompetencer.

Som I måske ved gik Ebbe Sommer på pension ved udgangen af august efter næsten 20 år i Samvirke.

Ebbe har spillet en stor rolle, både i udviklingen af AK-Samvirkes uddannelsesaktiviteter og i forhold til at knytte bånd mellem de forskellige aktører på beskæftigelsesområdet.

Vi har i en periode haft en vakant sekretærstilling, som endelig er besat. Vi har her Sofie Emborg, der ud over sekretærfunktioner, skal holde styr på vores økonomi og budget.

Sofie kommer fra Forebyggelsesfonden, hvor hun har været økonomiansvarlig.

Tidligere holdt hun som sekretær i Beskæftigelsesministeriets ministersekretariatet styr på Claus Hjort Frederiksen.

I stedet for Ebbe Sommer har vi fra 1. oktober ansat Karen Louise Riis. Hun kommer fra en stilling som chefkonsulent i Beskæftigelsesministeriet.

Karen Louise er jurist, og har tidligere arbejdet i Arbejdsdirektoratet og Arbejdsmarkedsstyrelsen.

Hun er kendt og anerkendt i de a-kasser, der er med i ”Den Gode Samtale”, idet hun har været projektleder og forbindelsesled til a-kasserne.

Karen Louise kommer til at spille en central rolle i Samvirke, og skal udover regelarbejdet bl.a. arbejde med koordinering af dataudveksling mellem a-kasserne, og mellem a-kasserne og andre myndigheder.

Det er samtidig et signal om, at sekretariatet retter fokus på det her vigtige område. Et område vi mener, at Samvirke fortsat skal spille en central rolle i fremover.

I det hele taget er det mit og bestyrelsens ønske, at sekretariatet også er gearet til at indfri de forventninger, vi med rette har til brancheorganisationen.

Vi råder i forvejen over specialister inden for regelområdet, når det gælder uddannelse og kompetencer samt på analyse- og kommunikationsområdet.

Vi har dog tanker om at styrke sekretariatet yderligere ved at ansætte en medarbejder til i 2015.

Det sker, fordi vi mangler robusthed og overlap, og vi kan se, at der venter store opgaver i forbindelse med implementeringen af beskæftigelsesreformen.

Og fordi vi skal kunne levere input til dagpengekommissionen.

Dagpengereformen blussede op igen

Ligesom for to år siden satte statsministeren gang i dagpengedebatten igen her i august.

Vi har siden reformen blev vedtaget haft en offensiv og faktabaseret kommunikationsstrategi. Formålet var og er at vise, hvad konsekvenserne af reformen er. Vores arbejde er forankret i Mission og Vision for Samvirkes arbejde.

Jeg synes, at vi også i denne omgang er lykkes rigtig godt, og vores prognoser og opgørelser har igen været dagsordensættende. I de sidste par uger har det fra bl.a. flere økonomer, og sågar fra en fremtrædende radikal politiker, lydt, at vi i Samvirke overdrev konsekvenserne af dagpengereformen.

Ja, sågar at vi har løjet. Vi skulle have undladt at pege på, at udfaldet i 2013 var ekstraordinært stort. Vi skulle have fortiet, at mange er blevet fanget op af de midlertidige ordninger, og at en stor del af dem er kommet i beskæftigelse, efter at de har mistet dagpengeretten.

Jeg mener, den kritik er skudt helt ved siden af. For det, at det er 1 ud af 5 af dem, der har mistet dagpengeretten, der er kommet i beskæftigelse frem til maj 2014, synes jeg ikke, man kan hævde er et bevis på, at dagpengereformen virker. Tværtimod viser en spritny analyse fra SFI, at dagpengereformen kun har øget beskæftigelsen med ca. 500 personer i gruppen på ca. 50.000, der har mistet dagpengeretten og som indgår i undersøgelsen.

Det er naturligvis en politisk vurdering, om man synes, det er i orden. Jeg synes det ikke. Vi synes det ikke.

Jeg synes i øvrigt det er pinligt, nok mest katastrofalt, at der kan være tvivl om de opgørelser. Det kan der ikke sættes ved opgørelserne fra AK-Samvirke, da de kommer direkte fra a-kasserne.

Vi har også dokumenteret, at ca. 16.000 personer, der her i september har fået arbejdsmarkedsydelse, står over for at miste ydelsen i 2015. Det drejer sig endda om endnu flere, fordi ledige, der falder ud af dagpengesystemet det næste halve år, også risikerer at miste arbejdsmarkedsydelsen i 2015. Så vi taler om tusinder, der risikerer at miste deres arbejdsmarkedsydelse i 2015, hvis de ikke får et arbejde.

Derfor har vi stillet krav om, at der her og nu skal findes en løsning for de personer, der står til at miste retten til arbejdsmarkedsydelse.

Der skal også findes en løsning, der indebærer et lavere beskæftigelseskrav ved genoptjening af retten til dagpenge. Det sidste bør også være en del af en mere permanent løsning, som forhåbentlig kan blive resultatet af den politiske opfølgning på dagpengekommissionens arbejde.

Regeringen har jo besluttet at fremskynde dagpengekommissionens arbejde med 3 måneder. Kommissionen skal nu aflevere sin rapport i september 2015. Dermed er det muligt, men jo ingen garanti for, at en dagpengereform kan træde i kraft pr. 1. januar 2016.

Dette ændrer heller ikke ved, at der ved finanslovsforhandlingerne bør findes en løsning for de, der er i risiko for at miste ydelsen i 2015. Med de meldinger, der indtil nu er kommet fra de Radikale, ligger det ikke lige på den flade, at få forlænget arbejdsmarkedsydelsen. Men det ligger dog inden for mulighedsrummet, sådan som jeg vurderer det.

Og forhåbentlig betyder fremskyndelsen af dagpengekommissionen arbejde, at det vil blive lettere at finde en midlertidig løsning i 2015. Den mulighed skal vi arbejde for bliver til virkelighed, lige som vi hele tiden skal, som vi også har gjort, overveje vores udmeldinger i forhold hertil.

Og vi skal blive ved med at holde behovet for varige løsninger på den politiske dagsorden.

Det er efter socialdemokraternes kongres i weekenden tydeligt, at spørgsmålet om indholdet i en kommende dagpengereform, bliver et centralt tema i den kommende valgkamp. Der tegner sig også et billede af, at der efter næste valg kan være et politisk flertal for en reform, der går ud over de snævre rammer, dagpengekommissionen er underlagt.

Det åbner derfor op for nye løsninger, hvis der efter næste valg er et politisk flertal for at ændre i dagpengereformen. Muligheder vi skal spille aktivt med i for at udnytte.

Beskæftigelsesreformen

Som I ved, er der en kæmpemæssig udfordring i at antallet af fællessamtaler stiger voldsomt, hvis Beskæftigelsesreformen bliver udmøntet i den form, den har nu.

Det handler om to ting:

For det første skal vi finde ud af, hvordan vi gør det logistisk og ressourcemæssigt muligt at afholde samtalerne i fællesskab med jobcentrene og de ledige.

For det andet skal vi finde ud af, hvordan vi sikrer, at der er tilstrækkelig kvalitet og sammenhæng i de mange flere samtaler, vi og vores medlemmer skal afholde sammen med jobcentrene.

På AK-Samvirkes initiativ, har vi derfor indledt et tæt samarbejde med STAR og KL. Så vi kan få afdækket, hvor stor opgaven er, hvad det vil kræve af mandskab og midler i a-kasserne, og hvordan vi kan implementere ændringerne bedst muligt. Og det står lysende klart for alle parter, at fællessamtalerne skaber nogle udfordringer, der er til at tage og føle på.

Det er helt afgørende, at det sikres, at det bliver praktisk muligt at gennemføre fællessamtalerne. Men endnu vigtigere at det bliver muligt at få kvalitet i samtalerne. Jeg håber på en fornuftig løsning, der tager toppen af de praktiske problemer reformen skaber.

Men jeg kan også se, at det bliver svært. Samtidig bør der ikke være tvivl om, at vi i a-kasserne arbejder positivt for, at de politiske intentioner med det nye kontaktforløb indfries bedst muligt. Sideløbende med vores dialog med STAR, har vi nedsat et udvalg med repræsentanter fra a-kasserne, der skal drøfte de administrative konsekvenser af beskæftigelsesreformen.

Det gælder ikke mindst den praktiske udfordring med at få aftalt de mange møder mellem 94 jobcentre og 26 a-kasser. Men også at få kvalitet i møderne, så det giver mening for medlemmerne at deltage. I forlængelse af dagpenge- og beskæftigelsesreform er det naturligt at fortsætte med dagpengekommissionen.

Dagpengekommissionen

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg gerne havde set, at AK-Samvirke havde fået en plads i dagpengekommissionen. Det fik vi ikke. Det er ærgerligt, fordi a-kasserne kender konsekvenserne af a- kasselovgivningen og kender virkeligheden i forhold til medlemmernes dagligdag.

Med den viden kunne vi bidrage til at skabe og udvikle et dagpengesystem, der er mere retfærdigt og være garanten for, at man ikke baserer beslutninger på et forkert grundlag og ikke gentager de fejlanalyser, man lavede i forbindelse med dagpengereformen. Desværre fik vi ikke som nævnt en plads i kommissionen, som jeg havde håbet, men vi er inviteret til et par møder med kommissionens medlemmer og med formanden separat. Og i onsdags havde vi møde med Nina Smidt.

Generelt om AK-Samvirkes arbejde

Hvis nogen skulle være i tvivl, vil jeg gerne lige understrege, at det kun er en del af Samvirkes arbejde der handler om dagpengereform, beskæftigelsesreform eller dagpengekommissioner.

Derfor vil jeg gerne lave nogle nedslag på de andre resultater og det arbejde, der løbende er med til at styrke a-kasserne. Som jeg nævnte tidligere, ønsker bestyrelsen at Samvirke får en central rolle i forhold til koordinering af dataudveksling og digitalisering. Det kommer naturligvis til at trække mange ressourcer i sekretariatet.

Samtidig er samarbejdet med STAR og ministeriet højt prioriteret. Derfor glæder det mig også, at samarbejdet på regelområdet fungerer rigtig godt. Det er helt uvurderligt, at Samvirke bliver inddraget i regelarbejdet og taget med på råd på et tidligt tidspunkt. Og her oplever vi, at samarbejdet er smidigt og foregår i en meget konstruktiv atmosfære.

Det samme kan siges om a-kassernes forskellige arbejdsgrupper og faste fora som AK-Samvirke er ramme for. Det jeg tænker på er f.eks. kvartalsmøderne og de forskellige fora, der mødes om f.eks. digitalisering, hvor vi orienterer om nye tiltag og kan diskutere og pege på løsninger.

Tak for det.

Digitaliseringsudvalg

Helt konkret har bestyrelsen besluttet at undersøge a-kassernes digitaliseringsgrad. Undersøgelsen skal bruges til flere forskellige ting:

For det første for at finde ud af, om vi kan matche den offentlige digitaliseringsstrategi, som betyder, at alt offentlig skriftlig kommunikations skal være i digital i 2015.

For det andet skal den vise, om det er muligt at øge effektiviteten ved at digitalisere yderligere, og hvor der ligger et potentiale. Men vi skal også afdække de lovmæssige barrierer for øget digitalisering.

Vi har valgt Deloitte som leverandør på undersøgelsen, og vi forventer, at den ligger klar i december 2014. I den forbindelse vil vi udsende spørgeskemaer til de enkelte a-kasser, og jeg vil her opfordre jer til at besvare disse.

Digital overflytning

Siden 1. januar har den digitale overflytning været i drift. Det har helt naturligt betydet et farvel til manuel behandling af overflytningssager. Men jeg er fuldt klar over, at det ikke har været en let opgave at få implementeret det nye system ude i a-kasserne. Det har kostet tid og penge.

Når det er sagt, så er den digitale overflytning en kæmpe gevinst for a-kasserne, fordi vores ressourcer kan bruges på andre opgaver. Og det er ikke nogen lille opgave, der er blevet digitaliseret. De aktuelle tal viser, at det på månedsbasis drejer sig om ca. 25.000 udvekslinger af information mellem a-kasserne. Det svarer til ca. 300.000 udvekslinger om året.

Kvalitets- og imageudvalg

Sammen med a-kasserne er en anden af Samvirkes opgaver at sikre, at a-kasserne har et stærkt image i det politiske og administrative system i stat, kommuner og selvfølgelig også i offentligheden. For at styrke det arbejde er der nedsat et udvalg, der skal drøfte og udarbejde forslag til bestyrelsen, som kan professionalisere a-kassernes arbejde yderligere og styrke branchens image i forhold til omverdenen.

Udvalget skal mødes her første gang i efteråret, og en af de første drøftelser går på, hvordan a-kasserne og AK-Samvirke kan styrke tilstedeværelsen på Folkemødet på Bornholm i juni.

Vedtægtsudvalg

Et andet udvalg bestyrelsen netop har nedsat, skal kigge på AK-Samvirkes vedtægter. Vi skal naturligvis hele tiden være opmærksom på, at vores vedtægter er tidssvarende. Men den direkte årsag er, at Ledernes a-kasse har spurgt om de kan flytte fra valggruppen af a-kasser uden for hovedorganisationerne over til AC-valggruppen. Det har bestyrelsen kigget på, men også måtte erkende, at det er mere kompliceret end som så. Derfor skal udvalget se nærmere på, om vores vedtægter skal opdateres og tilrettes.

Ferie efterlønssagen

Kl. 12.00, den 5. maj blev der sat endegyldigt punktum for ferie-/efterlønssagen.

Som I ved, gav Højesteret a-kasserne medhold i, at de skal have refusion for de ydelser, vi fik besked på af ministeriet at udbetale til medlemmerne. Jeg vil ikke lægge skjul på, at jeg var lettet over, at dommen gik vores vej.

Det ved jeg, at de i den grad også var i sekretariatet, som i næsten 10 år har brugt et utal af timer på den her sag. Sagen har desværre været et helt unødvendigt spild af a-kassernes, Samvirkes og for den sags skyld også ministeriets ressourcer.

Men når det er sagt, skal vi glæde os over den kæmpe sejr det er, at ret, rimelighed og ikke mindst fornuften vandt i denne sag. Det der nu resterer, er, at vi skal i dialog med STAR og ministeriet, så reglerne bliver rettet til i overensstemmelse med Højesterets dom.

Internationalt samarbejde

En anden af AK-Samvirkes opgaver er, at koordinere og deltage i samarbejde med de andre EU-lande og vores nordiske naboer.

Her medvirker AK-Samvirke til at løse helt håndgribelige og praktisk problemer, men også sikre viden og reel information på tværs af landene. Derfor har AK-Samvirke, og en række af a-kasserne, igen i år været repræsenteret ved det årlige seminar, med de øvrige nordiske a-kasser.

Årskonference

Mandag den 20. oktober holder AK-Samvirke årskonference. Helt bevidst koster det ikke noget for medlemskasserne at deltage. Det gør det ikke, fordi vi har valgt at prioritere, at a-kasserne i hvert faldt én gang om året får mulighed for at bruge tid sammen, både til nogle forhåbentlig spændende oplæg, men også for snakken i pauserne og efterfølgende om aftenen. Jeg glæder mig til at deltage og ser frem til at møde jer igen på konferencen.

Som jeg startede med at sige, ser jeg det som en vigtig opgave at sikre, at Samvirke er en bred og stærk brancheorganisation. At sikre, der er plads til alle a-kasser i AK-Samvirke.

Jeg tror ikke, at vi får styrket a-kassernes position og interesser ved at vi blev delt op i to eller tre forskellige grupper, som hver for sig og nogle gange i modstrid med hinanden, vil forsøge at tale a-kassernes sag.

Tværtimod er jeg slet ikke i tvivl om, at det det ville svække a-kasserne betragteligt. Jeg tror ikke, der er mange af jer, der grundlæggende er uenige i de 10 pejlemærker. Men hvordan kursen skal være, kan der være forskellige holdninger til.

Jeg håber derfor, at vi nu kan bruge tid på at dele vores synspunkter og holdninger til, hvad AK-Samvirke skal.

Til gavn for medlemmerne, for a-kasserne og for AK-Samvirke.