Højere pensionsopsparing udhuler efterlønnen
Regeringens aftale om en ny efterlønsordning vil betyde, at hundredtusindvis af efterlønnere bliver modregnet voldsomt i deres efterløn, fordi de har sparet op til pensionen. En reel afskaffelse af ordningen, mener professor.
Hvis aftalen om efterlønsreformen bliver vedtaget, kan man se frem til først at kunne gå på efterløn flere år senere end i dag og kun kunne bruge ordningen i tre år. Nu viser helt nye beregninger, at efterlønnerne også vil få langt mindre udbetalt i efterløn end i dag. Det skyldes, at alle bliver modregnet kraftigt for deres stigende pensionsopsparinger.
Beregningerne, som er foretaget for typiske medlemmer af de enkelte a-kasser, viser, at langt de fleste vil få meget mindre i den nye treårige efterlønsordning, end hvis man er på den nuværende ordning i tre år. Det er den uafhængige analyseinstitution DREAM-gruppen, som har lavet analysen for AK-Samvirke.
Højere pensionsopsparinger
I dag kan man få efterløn på højeste dagpengesats, hvis man er tre år på efterløn, fra man er 62 til 65 år. Det svarer til knap 200.000 kr. årligt. I den nye ordning vil alle, der er født efter 1956 få modregnet deres pensionsopsparing i efterlønnen – uanset om de får den udbetalt eller ej.
Dertil kommer, at jo yngre man er, jo lavere bliver den fremtidige efterlønssats. Det skyldes, at fremtidens efterlønnere vil have langt højere pensionsopsparinger end de nuværende efterlønnere.
Kæmpe modregning for alle jobgrupper
Det er specielt for de højtuddannede grupper med store pensionsformuer, som eksempelvis ingeniører og akademikere, at modregningen bliver meget stor. Men aftalen betyder også, at de grupper, som traditionelt set bruger efterlønnen meget, vil blive modregnet voldsomt. Det betyder, at f.eks. ufaglærte, butiksansatte og SOSU-assistenter bliver ramt så hårdt, at mange vil få svært ved at gå på efterløn, fordi de ikke har råd til det.
Den nye ordning betyder, at f.eks. en 3F’er født i 1956 i stedet for nu knap 200.000 kr. vil få ca. 165.000 årligt i efterløn. Herefter falder beløbet, så 3F’eren, der er født i 1965, vil få ca. 145.000 og ham, der er født i 1985, lander på omkring 110.000 kr. årligt i efterløn – et fald på næsten 90.000 kr. årligt i forhold til den nuværende efterlønsordning.
Som tabellen nedenfor viser, er billedet det samme, når man ser på en række af de andre jobgrupper, der traditionelt bruger efterlønsordningen. F.eks. kan en sygeplejerske født i 1985 forvente at få 94.800 kr. årligt i efterløn. Det svarer til et fald på over 100.000 kr. i forhold til i dag. Et typisk medlem af HK’s a-kasse vil tilsvarende få 98.000 kr. årligt – også et fald på næsten 100.000 kr.
En de facto afskaffelse
Professor i statskundskab på Aarhus Universitet, Jørgen Goul Andersen, kalder aftalen om efterlønsindgrebet for en reel afskaffelse af efterlønnen. Han er samtidig bekymret over, at aftalen går ud over de svageste grupper i samfundet:
”Det nye med reformen er ikke, at efterlønnen bliver umulig for akademikerne. Det er derimod nyt, at der bliver så lidt tilbage til de lavtlønnede grupper. Dermed får reformen også en social slagside. Så der er faktisk tale om en de facto afskaffelse. Med den nye analyse, er det er første gang, at det er dokumenteret så grundigt.”
Ingen har råd til at bruge efterlønsordning
Direktør i AK-Samvirke, Verner Sand Kirk, kalder DREAM’s analyse endnu et bevis på, reformen rammer langt hårdere, end partierne bag aftalen har sagt:
”Nu kan vi se, at hvis aftalen bliver til noget, vil det forringe efterlønnen så meget, at det er en reel afskaffelse. Ingen har jo råd til at benytte efterlønnen, fordi man bliver modregnet så voldsomt, fordi man har sparet op til sin pensionisttilværelse,” vurderer Verner Sand Kirk.
