Efterlønnen som syndebuk

Så ville det være en økonomisk og politisk diskussion om hvordan samfundets midler skal fordeles. Problemet er bare, at efterlønnen ikke koster 16 mia. kr. Faktisk har AK-Samvirke regnet sig frem til at ”gevinsten” ved at skrotte efterlønnen selv på lang sigt, vil være meget lavere, endregeringen mener. Og hvis ledigheden fortsætter med at være høj, vil gevinsten være næsten ingenting.

Men hvad betyder det for debatten om efterlønnen? Jeg synes, det gør, at den forskyder sig fra at være en økonomisk debat til at være en værdipolitisk debat. Det bliver en debat, som handler om, hvordan vi skal indrette vores arbejdsmarked, hvilke hensyn vi skal tage til hinanden, og hvad vores liv er værd, når vi stopper på jobbet efter et langt arbejdsliv? Og her er det tydeligt, at det ikke er alle, som har deltaget i den debat, der anderkender, at der er stor forskel på danskernes livsvilkår.

Efterlønnen er derfor blevet et værdipolitisk projekt fra regeringens side, og den er blevet gjort til syndebukken, som dansk økonomi står og falder med, hvis ordningen ikke bliver afskaffet. Efterlønnen er derfor blevet et værdipolitisk projekt fra regeringens side, og den er blevet gjort til syndebukken, som dansk økonomi står og falder med, hvis ordningen ikke bliver afskaffet

 

Det er med andre ord som om, at de politikere, organisationer og kommentatorer, der fremturer med, at efterlønnen er en kæmpe belastning for Danmark, ikke har forstået, at der er folk i Danmark, hvis vigtigste opgave ikke er at sidde på en magelig kontorstol og skrive vigtige notater eller beregne tal i et Excel-ark. Det virker ikke, som om de ikke tænker på, at det er ligeså vigtigt, men mere nedslidende, at gøre et gulv ordentlig rent, lære vores børn at læse, støbe et betonfundament eller filettere en fisk.

Efterlønnen er derfor blevet et værdipolitisk projekt fra regeringens side, og den er blevet gjort til syndebukken, som dansk økonomi står og falder med, hvis ordningen ikke bliver afskaffet. AK-Samvirke har gennem de sidste tre måneder på forskellig vis forsøgt at gøre op med de myter, der desværre har omgivet efterlønnen. Vi har gennem rapporter, kontakt til politikere og medieomtale forsøgt at tilvejebringe viden, tal og analyser som har kunnet indgå i debatten.

Det er en vigtig opgave, AK-Samvirke har sat sig for. Fordi uanset hvad, man end mener om efterlønnen og vores fremtidige velfærd, kan alle vel blive enige om, at de beslutninger, der træffes, skal hvile på korrekte forudsætninger? Det mener AK-Samvirke ikke, at regeringens forudsætninger for at afskaffe efterlønnen gør. Det har vi gjort opmærksom på siden årsskiftet, og vi har været meget aktive i debatten om efterlønnen og forsøgt at præge dagordenen. Fordi danskerne kan ikke være tjent med, at der ikke er hold i et så stort indgreb, der vil have store konsekvenser for så mange.