Lad os debattere på et korrekt grundlag
Skal vi debattere efterløn, skal det ske på et ordentligt grundlag. Derfor holder det ikke, når regeringen bliver ved med at påstå, at en afskaffelse af efterlønnen vil betyde en besparelse på 16 mia. kr. årligt. Det skriver Verner Sand Kirk, direktør i Danske A-kasser, i dette indlæg.
Efter at have ligget og ulmet i en måneds tid blev efterlønnen som en anden nytårsraket sendt til tops på den politiske dagsorden af statsministeren på årets første dag i sin nytårstale.Det var samtidig starten på en debat, hvor det har føget med tal og påstande om lyksalighederne ved at skrotte efterlønnen.
I AK-Samvirke har vi forsøgt at påvirke og nuancere debatten. Vi har været i dialog med politikerne, embedsfolk og medierne for på den måde at forsøge at fortælle, hvad der er op og ned, når vi taler om efterløn. Et vigtigt redskab har været den rapport om efterlønnen, vi før jul gav alle 179 folketingsmedlemmer som en tidlig julegave.
Kommafejl?
Ud over at man kan se, hvad der er op og ned i efterlønnen, har rapporten også dannet grundlag for, at vi har vist, at der ikke vil være 120.000 efterlønnere i 2030 men kun omkring 70.000. Dermed rokker vi også ved regeringens påstand om, at vi kan spare 16 mia. kr. hvis vi fjerner efterlønsordningen. Faktisk er der noget, som tyder på, at der har sneget sig en kommafejl ind i deres beregninger, for når vi går tallene efter i sømmene, er provenuet helt nede omkring 1,6 mia. kr.
Jeg synes, det er tankevækkende, at regeringen er villig til at tage så en så vidtrækkende beslutning, når det uden de store krumspring kan påvises, at deres forudsætninger hviler på et grundlag, der er helt hen i vejret.
Overgår til anden offentlig ydelse
Og der er flere umiddelbare konsekvenser ved at fjerne efterlønnen. For det første fratager vi en hel befolkningsgruppe muligheden for at få et velfortjent otium fri for sygdom. For det andet vil mange af efterlønnerne blot overgå til en anden offentlig ydelse – f.eks. førtidspension. For det tredje vil man tvinge resten ud på et arbejdsmarked, som man reelt ikke aner, om kan opsuge arbejdskraften. Risikoen for at man blot skaber flere ledige er derfor ihøj grad til stede – og så er man reelt lige vidt.
A-kasserne er altid rede til at bidrage til diskussionen om, hvordan vi sammen skaber fremtidens velfærd, men det skal foregå på et grundlag, hvor man ikke fører befolkningen bag lyset, fordi man debatterer på et fejlagtigt grundlag!
