Uddannelse

Statistikkursus en sikker succes

AK-Samvirke har fået et nyt kursus om arbejdsmarkedsstatistik på hylden. Kurset giver dig et grundlæggende kendskab til dataindsamling, og lærer dig hvordan du bruger data. Læs om hvad tre deltagere fik ud af kurset.

Statistik og kuglepen

Statistik og specielt arbejdsmarkedsstatistik er et oplagt redskab for a-kasserne, når man vil anskueliggøre problemstillinger eller understrege pointer overfor medlemmer, medier eller journalister.

Derfor har AK-Samvirke udarbejdet et kursus, som præsenterer de grundlæggende begreber inden for arbejdsmarkedsstatistik. Kurset er ligeblevet holdt, men AK-Samvirke planlægger et kursus igen den 17. december, som er muligt at tilmelde sig fra onsdag den 14. november.

Vi har spurgt tre kursusdeltagere fra efterårets kursus om deres umiddelbare tanker efter kurset.

Jeg fik nye ideer til hvilke nye statistikker, som kan være interessante at lave
Kristian Nykjær, Krifa

 

Godt tilfreds med udbyttet

Lone Hansen, som er chefkonsulent i FRIE Funktionærer, var med på kurset. Hun tilmeldte sig fordi kurset både er fagligt relevant og fordi det er en god mulighed for, at møde andre kollegaer i a-kasserne:

”Jeg fik dels kontakt til kollegaer i de andre a-kasser, og også et fint fagligt udbytte ved flere muligheder i brug af f.eks. jobindsats.dk, end jeg selv havde erfaring med inden kurset. Alt i alt var jeg godt tilfreds med udbyttet.”

Esben Birkesholm, vicekasserer i NNF, blev også klogere på mulighederne med brugen af statistik:

”Jeg tilmeldte mig for at blive lidt klogere på de statistikmuligheder, der ligger lige foran os, og det blev jeg.”

Nye idéer til statistikker

Flere deltagere var meget interesserede i det statistiske indhold, og det var inspirerende at kunne dele viden med de øvrige deltagere. Det er Kristian Nykjær fra KRIFA, enig i:

”Jeg fik nye ideer til hvilke nye statistikker, som kan være interessante at lave. I forhold til mit behov er det mest interessant at kigge på de mange muligheder for forskellige udtræk, der er i Statistikbanken og Jobindsats.dk og få forståelsen af, hvad de viser.”

 

Michel Klos, Danske A-kasser, Sort/Hvid

Michel Klos

Chefkonsulent
20180553