Beskæftigelsesreform

En beskæftigelsesreform for de ledige

Positivt at beskæftigelsesreformen ikke blev en spareøvelse, og at perspektivet flyttes fra aktivering til uddannelse og opkvalificering for de forsikrede ledige, mener AK-Samvirke.

Christiansborg

Regeringen har forhandlet beskæftigelsesreformen på plads med Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti. Det vækker tilfredshed i AK-Samvirke, at reformen ikke blev den spareøvelse, som der var reel risiko for:

”Det er glædeligt, at det lykkedes for beskæftigelsesministeren at undgå at reformenblev en spareøvelse,” siger Torben Poulsen, formand for AK-Samvirke og fortsætter:

”Forliget lægger op til, at jobcentrene skal have en langt bedre virksomhedskontakt. A-kasserne, som i forvejen arbejder med at styrke blandt andet jobformidlingen, ser derfor frem til at godt samarbejde med kommunerne på det område. Samtidig er jeg tilfreds med, at fokus flyttes fra aktivering til uddannelse og opkvalificering for de forsikrede ledige.”

Joblog og selvbooking

I reformen lægges der op til en række initiativer, som flere a-kasser allerede arbejder med. Det drejer sig f.eks. om, at man som ledig har en joblog, og at man selv kan booke tidspunkt og sted for samtalerne.

”Flere af a-kasserne har i de sidste år deltaget i en forsøgsordning, hvor de ledige har fået langt større ansvar for deres egen situation og mulighed for at vælge hvad de ønsker vejledning om. Jeg er glad for, at flere af de initiativer, som f.eks. jobloggen og mulighed for selv at booke samtaler, nu bliver bredt ud til hele systemet. Det er noget, der har en stor positiv effekt, og det viser at a-kasserne er på forkant med udviklingen,” udtaler Torben Poulsen.

Mere fleksibilitet ind i samarbejdsformen

I regeringens oprindelige udspil skulle a-kasserne have kontaktforløbet med de ledige i de første seks måneder. I forliget er det blevet til en model, hvor a-kasserne alene står for den første kontakt med den ledige og en indledende afklaring. Det videre kontaktforløb er lagt i jobcentrene, men hvor a-kasserne deltager i nogle af samtalerne med de ledige i jobcentrene.

"Modellen bliver en stor udfordring at håndtere i praksis. Umiddelbart vurderet er omfanget af obligatoriske samtaler i de første seks måneder meget stort set i forhold til, at der i kontaktforløbet skal være kvalitet i samtalerne og progression i indsatsen for den enkelte ledige. Man må også huske på, at der er stærkt brug for at styrke indsatsen i forhold til de alt for mange langtidsledige, der er tæt på at miste dagpengeretten. Og den beskrevne model forekommer også temmelig ufleksibel i forhold til tidspunkter og samtaleform,” siger Torben Poulsen og uddyber:

”Jeg vil gerne opfordre til, at der i udmøntningen sikres fleksibilitet i forhold til de behov, som de forskellige grupper af ledige har, og til at jobcentrene og a-kasserne får mulighed for at aftale de nærmere retningslinjer og samarbejdsmodeller. Vi har rigtig gode erfaringer fra forsøgsordningen Den Gode Samtale, og dem håber vi kan videreføres.”

Handling bag afbureaukratisering?

I reformen lægges der op til en større afbureaukratiseringsproces. AK-Samvirke har igennem mange år efterlyst, at lovgivning og regler bliver gennemsaneret.

”Jeg håber, at man på beskæftigelsesområdet denne gang rent faktisk kommer til at mærke, at der er en afbureaukratisering i gang. A-kasserne er underlagt et samlet regelsæt, der fylder mere end 23.000 sider. Derfor er det på høje tid, at der nu rent faktisk bliver sat handling bag alle de fine ord,” siger Torben Poulsen.

Emne