Rundt om efterlønnen

Rapporten kort

• Uanset hvilken metode man vælger at bruge til at måle, er der blevet markant færre efterlønsmodtagere i de seneste år. Det gælder både, når man ser på hvor mange, der rent faktisk er på efterløn, hvor stor en andel af de forsikrede over 60 år, der er på efterløn, og hvor stor en andel af den samlede befolkning i efterlønsalderen, der er på efterløn.
• Ser man på hvilke fagområder, der benytter sig af efterlønsordningen, er der en overvægt af folk med fysisk hårdt arbejde og lave lønninger. Derfor kan man formode, at der er mange lønmodtagere, som forsøger at holde ud på arbejdsmarkedet, til de har mulighed for at gå på efterløn, selvom de reelt har muligheden for at kunne få førtidspension, før de fylder 60 år. En nærliggende konklusion er derfor, at hvis efterlønnen blev afskaffet, ville vi se en stigning i antallet af lønmodtagere på 55-65 år, der vil overgå til førtidspension.
• Det er de højtlønnede og dem uden fysisk krævende arbejde, som bruger efterlønsordningen mindst. Dermed bruges efterlønsordningen stadig af dem, ordningen var tiltænkt: nedslidte lønmodtagere med hårdt fysisk arbejde.
• De tre a-kasser, der har flest medlemmer på efterløn af de forsikrede over 60 år er Fødevareforbundets A-kasse (NNF) med 64,3 pct., Faglig Fælles Akasse (3F) med 60,9 pct. og Fag og Arbejdes A-kasse (FOA) med 58,5 pct. De tre a-kasser, der har færrest medlemmer på efterløn, er CA med 21,5 pct., Akademikernes A-kasse (AAK) med 21,6 pct. og Ingeniørernes A-kasse (IAK) med 23,3 pct.
• 2 års reglen har betydet, at andelen, der går på efterløn som 60-årige, er faldende, mens andelen, der går på efterløn som 62-årige, er stigende. Med stadig stigende pensionsformuer må det endvidere antages, at endnu flere fremover vælger at udskyde efterlønnen til det 62. år eller senere, for at undgå pensionsmodregning i efterlønnen.
• Der har været et fald på næsten 5 procentpoint, fra 2005 til 2010, i andelen af 60-64-årige, der er på efterløn. Denne tendens ser ud til at ville fortsætte, dels fordi danskernes pensionsformuer bliver større og dels fordi uddannelsesniveauet i de grupper, der kan gå på efterløn i de kommende år, bliver højere og højere.
• Der er et fald i antallet af 18-49-årige, der tilmelder sig efterlønsordningen. Dermed vil der i fremtiden være færre, der kan trække sig tilbage på efterløn.