Det handler ferie-/efterlønssagen om
AK-Samvirke arbejdede i flere år på at få afsluttet den såkaldte ferie-/efterlønssag. Læs her om sagen
Ferie-/efterlønssagen er en kompleks sag, som handler om, at op imod 25.000 ældre mellem 2004 og 2006 gik glip af 12.000-15.000 kr., fordi de ikke blev orienteret om, at de kunne undgå at få deres feriepenge modregnet i efterlønnen. Årsagen var, at Beskæftigelsesministeriet og det daværende Arbejdsdirektorat ikke orienterede a-kasserne om, at nye regler i ferieloven utilsigtet gav mulighed for dobbeltforsørgelse.
Den daværende beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) måtte derfor anmode Folketingets finansudvalg om en særbevilling på op imod 600 mio. kr., så a-kasserne kunne få refunderet deres udgifter til de mange medlemmer, som havde fået deres feriepenge modregnet i deres efterløn. I alt er der blevet udbetalt 542 mio. kr. Forløbet førte også til, at Beskæftigelsesministeriet bl.a. fik en kritik for lovsjusk af Rigsrevisionen.
Nye sager dukker op
Senere blev det dog i ankenævnsafgørelser fastslået, at der var andre grupper af efterlønnere, som også havde haft mulighed for ikke at få modregnet deres feriepenge i efterlønnen. Men disse grupper, mente daværende beskæftigelsesminister Inger Støjberg ikke skulle dækkes af særbevillingen. Hun hævdede således, at de nyopdukkede sager var forskellige fra de oprindelige som blev dækket af særbevillingen.
Det stillede AK-Samvirke sig uforstående overfor. Der var og er ikke principiel forskel på de oprindelige og de nyopdukkede sager. Da den daværende opposition også var helt uforstående over for hendes afvisning, indkaldte de Inger Støjberg til et åbent samråd i Folketingets Finansudvalg i september 2010. Formålet med samrådet var, at få ministerens svar på, hvorfor de nyopdukkede sager var forskellige fra de oprindelige sager.
AK-Samvirke lægger sag an
Der kom dog hverken et fyldestgørende eller forståligt svar fra ministerens side. I stedet hævdede hun nu, at de nyopdukkede sager kunne koste helt op i mod 170 mio. kr. i refusion til a-kasserne og ikke ca. 20 mio. kr., som AK-Samvirke og a-kasserne vurderede. Under samrådet blev det i øvrigt påtalt fra den daværende opposition, at det syntes at være udtryk for et helt nyt retsprincip at bruge truslen om en frygtet beløbsstørrelse som principiel afvisningsgrund.
Trods yderligere et samråd i finansudvalget lykkedes det ikke at få en rimelig forklaring på afvisningen. Derfor så AK-samvirke sig nødsaget til at udtage stævning mod Beskæftigelsesministeriet.
Ingen forskel på sagerne
I særbevillingen som gjorde, at der kunne blive ydet refusion i den oprindelige sag, var begrundelsen:
”Arbejdsmarkedets ankenævns afgørelse baserer sig på en fortolkning af kassernes vejledningspligt, som er væsentlig mere vidtgående, end både Arbejdsdirektoratet og A-kasserne hidtil har lagt til grund.
Derfor er det undskyldeligt, at A-kasserne ikke af egen drift har fundet anledning til at vejlede deres medlemmer om muligheden for dobbeltforsørgelse.”
Med andre ord står der, at den manglende vejledning fra a-kassernes side var undskyldelig, fordi Arbejdsdirektoratet og ministeriet på daværende tidspunkt fortolkede det på samme måde som a-kasserne. Det er AK-Samvirkes klare opfattelse, at det præcis er sådan, det også forholder sig med de nyopdukkede sager. Der er altså efter vores opfattelse ingen forskel på de oprindelige og de nyopdukkede sager.
22 mio. kr. - ikke 170 mio. kr.
Sagens kerne er derfor, hvorfor Beskæftigelsesministeriet valgte at yde a-kasserne refusion i de oprindelige sager, men ikke vil yde refusion i de nyopdukkede sager, på trods af, at to typer sager er ens.
Det daværende Arbejdsdirektorat pålagde efter de to samråd i finansudvalget a-kasserne at gennemgå og revurdere sagerne for alle, der er gået på efterløn i perioden januar 2004 til 30. april 2006. Samtidig indrykkede direktoratet annoncer i de landsdækkende dagblade i november 2010 for at efterlyse de personer, der har penge til gode.
AK-Samvirke har derfor opgjort, at a-kasserne har eller skal efterbetale efterløn i de resterende sager for et samlet beløb på ca. 22 millioner kr. – et beløb, der kun er ca. et ottendedel af de 170 mio. kr. den tidligere beskæftigelsesminister hævdede, beløbet kan løbe op i.
Ingen rimelig og forståelig begrundelse
AK-Samvirke savner stadig en rimelig og forståelig begrundelse for, at den daværende minister afviste at yde refusion i de nyopdukkede sager. Dette er samtidig årsagen til at AK-Samvirke i februar 2011 så sig nødsaget til at udtage stævning mod ministeriet for derved at få ministeriet til at yde refusion for de sidste ca. 22 mio. kr., som ellers skal dækkes økonomisk ved ekstra kontingent fra a- kassernes medlemmer.
Det er AK-Samvirkes holdning, at den oprindelige særbevilling på 600 mio. kr., hvoraf der jo ”kun” er brugt 542 mio. kr., også bør anvendes til at friholde a-kasserne for de økonomiske udgifter på de 22 mio. kr., som siden er blevet påført a-kasserne.
Opfordring til politisk løsning
Hvis en a-kasse udbetaler for meget eller for lidt til et medlem og dermed laver en fejl, er det a-kassens eget ansvar – naturligvis! Men det er ikke acceptabelt, at a-kasserne selv skal hæfte for fejludbetalinger, som a-kasserne ikke er ansvarlige for. Og slet ikke når ministeriet var fuldstændig enig i a-kassernes tolkning, - indtil ankenævnet underkendte denne.
Sagen handler grundliggende om politisk anstændighed og ikke om juridiske finurligheder. Derfor har AK-Samvirke tidligere skrevet til Beskæftigelsesministeren og opfordret til at finde en politisk løsning.
AK-Samvirke anlagde sag an mod Beskæftigelsesministeriet i 2011 og sagen er siden behandlet i Østre Landsret.
Højesteret behandler sagen den 28. april 2014
Red.: Den 5. maj 2014 vandt AK-Samvirke sagen i Højesteret
