Dagpengeperioder, genoptjeningskrav og løbende arbejdskrav – hvordan virker det?

Når man i den aktuelle debat diskuterer, hvor skrappe dagpengereglerne er, tales der ofte kun om selve dagpengeperioden, som nu er halveret fra fire til to år. Men genoptjeningsreglerne er imidlertid lige så afgørende for ”den reelle” dagpengeperiode.

Derfor er det mere retvisende at se på ”det løbende arbejdskrav”. Det vil sige hvor stor en del af tiden, man - set over flere år - mindst skal arbejde for at bevare dagpengeretten.

Ingen formel dagpengeperiode før 1994

Før reformerne i 1994, hvor der blev indført en klippekortsmodel, havde man faktisk ikke en formel dagpengeperiode. Derimod havde man en ”så længe regel” eller et løbende arbejdskrav.

Så længe man opfyldte en betingelse om, at man hele tiden målt tre år tilbage havde haft et halvt års arbejde (964 timer), så var man fortsat dagpengeberettiget.

Deraf afledte man så, at man havde en dagpengeperiode på 2½ år. Det løbende arbejdskrav på et halvt år inden for tre år svarede til, at hvis man løbende arbejdede mindst 1/6 af tiden (½/3), så kunne man opretholde sin dagpengeret.

Hvis man havde været så meget ledig, at man ikke længere opfyldte det løbende arbejdskrav, havde man ret til et arbejdstilbud på mindst syv måneder. Og herefter ville man så igen opfylde arbejdskravet og være berettiget til dagpenge i op til 2½ år. Man kunne højest få et arbejdstilbud to gange.

Klippekortmodel i 1994

I 1994 gik man over til en såkaldt klippekortmodel, og afskaffede samtidig retten til genoptjening via arbejdstilbud/støttet arbejde. Den ny dagpengeperiode tog udgangspunkt i, at den tidligere ret til genoptjening via støttet arbejde jo betød, at der reelt havde været tale om en temmelig lang dagpengeperiode.

I den ny dagpengemodel fra 1994 blev dagpengeperioden således fastsat til syv år, men genoptjeningskravet blev fastholdt på et halvt år indenfor de seneste tre år. Denne model var faktisk udtryk for en kraftig lempelse af ”det løbende arbejdskrav”, idet man nu kunne nøjes med et halvt års arbejde for at få ret til syv års dagpenge.

Altså et løbende arbejdskrav på det halve års arbejde indenfor en periode på det halve års arbejde + de syv års dagpenge), det vil sige: ½ / (½+7) = 1/15 = 7 %. Men så kunne man heller ikke længere genoptjene retten ved støttet arbejde.

Efter reformen i 2010: Løbende arbejdskrav på en tredjedel

I flere omgange blev den syv-årige dagpengeperiode afkortet til de fire år, som gjaldt indtil ændringerne i 2010, hvor der både skete en halvering af perioden og en fordobling af genoptjeningskravet.

Da begrebet ”det løbende arbejdskrav” er et mere retvisende udtryk for den reelle ”generøsitet” i dagpengesystemet, bør man derfor vurdere på dette mål, når man skal sammenligne de gamle og de nye regler.

De gamle regler med fire års dagpengeret og det halve års genoptjeningskrav gav et løbende arbejdskrav på: ½ / (½+4) = 1/9 = 11 %

De nye regler med to års dagpengeret og et genoptjeningskrav på ét år giver et løbende arbejdskrav på 1 /(1+ 2 = 1/3 = 33 % - altså en tredobling i forhold til før 2010.

Som illustration af mekanikken er det løbende arbejdskrav i tabellen nedenfor beregnet for forskellige kombinationer af dagpengeperiode og genoptjeningskrav.

Det fremgår af tabellen, at:

1. De tidligere regler med fire års dagpenge og et halvt års genoptjening gav et løbende arbejdskrav på (mindst) 1/9 eller 11 procent
2. Hvis man alene havde halveret perioden til to år, men havde bevaret genoptjeningskravet på et halvt år, havde man fået et løbende arbejdskrav på 1/5 eller 20 procent
3. Hvis man havde bevaret en fireårig dagpengeperiode men fordoblet genoptjeningskravet til ét år, ville man også få et løbende arbejdskrav på 1/5 eller 20 procent
4. Kombinationseffekten af både at fordoble genoptjeningskravet og halvere perioden giver et løbende arbejdskrav på 1/3 eller 33 procent. Det vil sige, at det der er gennemført ikke blot er en fordobling men en tredobling af det løbende arbejdskrav i forhold til før.
5. Hvis man f.eks. skærer dagpengeperioden yderligere ned til 1½ år og samtidig reducerede genoptjeningskravet til tre måneder (1/4 år), som man har i Sverige, så vil det løbende arbejdskrav blive 1/7 eller 14 procent.