Finansministeriet: Staten tjener på dagpengesystemet

En ny beregning fra Finansministeriet viser, at dagpengesystemet er en gedigen overskudsforretning for statskassen. Direktøren i Danske A-kasser glæder sig over, at Finansministeriet endelig ændrer regneprincipper og nu anerkender, at dagpengesystemet som udgangspunkt giver overskud og ikke underskud for statskassen.

- Indtil nu har Finansministeriet med deres regnemetode givet det indtryk, at det var statskassen, der i overvejende grad dækkede udgifterne til dagpenge, og det har vi fx også hørt den nuværende beskæftigelsesminister sige. I Danske A-kasser har vi længe påpeget, at Finansministeriet ikke brugte en retvisende regnemetode. Nu har de langt om længe ændret principper for deres beregninger, så vi får et sandfærdigt billede af, hvem der betaler dagpengene. Og det gør vores a-kassemedlemmer altså selv – ligesom de bidrager med et stort ekstra beløb til statskassen, siger Verner Sand Kirk, direktør i Danske A-kasser.

Konklusionen af Finansministeriets nye regneprincipper er, at dagpengesystemet med den nuværende dagpengeledighed på 3,7 procent giver et stort overskud til statskassen.

- Faktisk skal vi op på en ledighed på 6,2 procent, før statskassen begynder at betale til dagpengesystemet. Det kommer ikke bag på mig, men det er meget epokegørende og glædeligt, at Finansministeriet nu anerkender, at det er sådan det hænger sammen, siger Verner Sand Kirk.

Kontanthjælps-effekten
Ministeriets ændrede regnemetode fremgår af et svar til SF’s finansordfører Lisbeth Bech Poulsen fra finansminister Kristian Jensen (V). Svaret handler om provenueffekten ved at 100.000 flere melder sig i a-kasse. Se svaret her.

Efter skat og såkaldt tilbageløb af afgifter vil statens indtægter stige med 235 millioner kroner, hvis 100.000 flere melder sig i a-kasse. Udgifterne vil til gengæld kun være på 150 millioner kroner. Dette beløb er beregnet ved at antage at ledigheden for de ny-indmeldte er den samme som den øvrige dagpengeledighed – det vil sige, at 4000 af de 100.000 skal have udbetalt dagpenge (hvoraf de 3200 alternativt ville have modtaget kontanthjælp). Stigningen i kontingentkroner fratrukket udgifterne giver et plus i statskassen på 85 millioner kroner. Et plus der altså først bliver til minus ved en ledighed på 6,2 procent og derover.

- Det der især rykker ved Finansministeriets nye beregning i forhold til de tidligere er, at ministeriet nu anerkender, at kontanthjælpsudgifterne ville være markant højere, hvis folk valgte a-kasse-medlemskabet fra og i stedet mødte op på socialkontoret og bad om kontanthjælp ved ledighed. Det faktum har de ikke tidligere villet tage med i deres beregninger, forklarer Verner Sand Kirk.

Fordelen ved et attraktivt system
Han understreger i øvrigt, at den nye, retvisende regnemetode er endnu et argument for, at politikerne bør se på dagpengenes kompensationsgrad.

- År for år forringes dagpengesystemet, og dagpengenes kompensationsgrad daler. Nu hvor det er tydeligt, at dagpengene er en overskudsforretning for staten, så bør enhver politiker da kunne se fordelen ved at opretholde et attraktivt dagpengesystem, som tiltrækker nye medlemmer i stedet for det modsatte, siger Verner Sand Kirk.