Fakta om sanktioner til ledige uden registreret jobsøgning

I en ny analyse sammenholder DA de ledige dagpengemodtageres manglende registrerede jobsøgning i en måned med, hvad a-kasserne har givet af sanktioner i form af arbejdskrav efterfølgende.

Berlingske Tidende har den 29. september 2021 skrevet om analysen under overskriften ’Længe ventede tal fører til hård kritik af a-kasser’.

DA konkluderer i analysen, at manglende jobsøgning sjældent fører til sanktioner – og bruger denne konklusion til i Berlingske at argumentere for, at sanktionsreglerne bør ændres, så ledige automatisk og med det samme mister dagpengene, hvis de ikke har registreret jobsøgning i deres joblog. Det vil sige, at ledige fra den ene dag til den anden skal kunne miste dagpengene – og dermed hele deres forsørgelsesgrundlag – uden, at man ved, hvorfor de ikke har registreret deres jobsøgning. Det må man så finde ud af efterfølgende og herefter eventuelt tilkende ret til dagpenge igen. 

Danske A-kasser har i går oplyst Berlingske Tidende om, hvorfor DA’s analyse ikke holder, og hvorfor man ikke kan konkludere, at a-kasserne sanktionerer for lidt på baggrund af analysen, men Berlingske har valgt at vinkle sagen sådan, at oplysningerne kan ses som en understøtning af DA’s ønske om at ændre sanktionsreglerne. 

Vi vil derfor lige bringe lidt fakta ind i sagen.

A-kasserne følger reglerne

Man kan ikke sammenholde manglende registreret jobsøgning i en måned med, hvad der er givet af sanktioner i form af arbejdskrav efterfølgende. Og man kan ikke komme frem til, at når der ikke er en ’1-1-sammenhæng’, administreres der ikke korrekt. 

Når a-kasserne har ledige, som ikke registrerer jobsøgning i en måned, følger de op og tager fat i de ledige. Præcis som de skal efter reglerne. 

Her viser det sig, at nogle er tilbage i job – og dem får a-kasserne næppe til at registrere jobsøgning bagud i tid. Disse medlemmer har vel også – ved at gå i job – vist, at de er til rådighed på trods af den manglende joblog-registrering. 

Andre medlemmer har glemt at registrere jobsøgningen. Blandt andet fordi, der hver måned kommer mange nye ledige ind i systemet – nogle glemmer at registrere, andre skal lige finde ud af, hvad der er af krav og at der faktisk følges op, men de har søgt job og mangler egentlig bare at registrere jobsøgningen for måneden. Her er det ikke de lediges rådighed, der er problemet – men den manglende overholdelse af et registreringskrav.

Kun få hvor der er usikkerhed om rådighed

Tilbage er der nogle få, hvis rådighed a-kasserne ikke er sikre på. Her kan der ikke bare gives en sanktion i form af et arbejdskrav med inddragelse af dagpengeretten for de ledige. 

A-kasserne skal først tage fat i den enkelte, holde en samtale og vurdere rådigheden og give den ledige en frist til at vise sin rådighed ved at søge job og dokumentere sin jobsøgning i jobloggen. Der skal gives en rimelig frist – oftest minimum en måned. Søger og registrerer den ledige i den måned sin jobsøgning, er der ikke et grundlag at sanktionere på. Søger og registrerer den ledige ikke, kan der først træffes afgørelse om sanktion efter fristens udløb. 

Det vigtigste er, at jobklare ledige er til rådighed og søger de job, der er

Ifølge Danske A-kasser er det vigtigste ikke, hvor mange sanktioner, der bliver givet. Men hvor meget fokus der er i hhv. a-kasser og jobcentre på, at jobklare ledige søger de job, der er – og om dette fokus kanaliserer sig ud i krav til de ledige om jobsøgning, som de ledige efterlever. 

Og derudover er det naturligvis vigtigt, hvor godt der følges op over for de ledige, der ikke får registreret de job, de har søgt eller slet ikke søger job. 

Nye tal underbygger

Der er lige kommet nye tal for juni for de lediges registrerede jobsøgning. Tallene underbygger ovennævnte pointer. 

I tallene kan man se, at de relativt set få i a-kasserne, der ikke registrerer job i juni, er stærkt reduceret i antal den efterfølgende måned. Og endnu mere to måneder efter. I runde tal fra 1.500 til 300 til 70. 
Nogle af disse har selvfølgelig, hvis de stadig er ledige, fået en frist – og nogle også et arbejdskrav, hvilket man formentlig vil kunne se, når sanktionsstatistikken for 3. kvartal 2021 foreligger. 

Tallene viser således, at a-kasserne sanktionerer som de skal – og efter reglerne. 

Det handler om retssikkerhed

DA vil have ændret sanktionsreglerne. Ledige, der ikke joblogger, skal ikke have dagpenge. De skal miste retten til dagpenge alene, fordi de ikke har joblogget.

DA’s ønsker med sit forslag at sanktionere ledige, også ledige som faktisk er til rådighed, alene for manglende overholdelse af et registreringskrav. Og sanktionen skal falde med det samme – dvs. uden at den ledige har haft mulighed for først at forklare sig eller rette op på den manglende registrering. 

I dag findes der en lang række forvaltningsretlige regler, som alle skal sikre, at der værnes om den enkeltes, og hermed også den lediges, retssikkerhed. På grund af disse regler kan man ikke bare sanktionere ledige (eller andre) uden at vide, om der rent faktisk er et grundlag at sanktionere på. Eller uden at have overholdt en række processuelle krav fx til sagsoplysning og partshøring, før der træffes en afgørelse, som griber ind i den enkeltes rettigheder. 

At det offentlige kan straffe og sanktionere nogen for noget uden at vide, om der reelt er noget at straffe eller sanktionere for, vil være et grundlæggende brud med forvaltningsretlige regler om beskyttelse af den enkelte. 

Vil myndighederne straffe for noget, skal de selvfølgelig oplyse sagen, høre den pågældende og træffe en egentlig afgørelse. Først herefter kan straffen eller sanktionen, fx i form af mistet dagpengeret, effektueres. 

Med DA’s forslag vil det være lige omvendt. Afgørelsen træffes automatisk – dagpengeretten tages fra den ledige med det samme. Herefter er så op til den enkelte – mod systemet – at godtgøre, at den afgørelse, der er truffet, ikke er rigtig og skal annulleres igen. Indtil afgørelsen eventuelt måtte blive annulleret, er der ingen ret til dagpenge. 

De ledige skal selvfølgelig have samme retssikkerhedsmæssige beskyttelse som alle andre. 

De rådigheds- og sanktionsregler, som a-kasserne administrerer efter i dag, er ikke nye. De har holdt over tid og under skiftende konjunkturer, fordi de balancerer det forhold, at der er rettigheder og pligter i dagpengesystemet, og fordi de respekterer, at forholdet mellem forseelse og sanktion skal være proportionelt og understøtte hvad der er vigtigst ift. ledige i dagpengesystemet, nemlig at de ledige står til rådighed. Endelig respekterer reglerne de retssikkerhedsgarantier, som er givet til alle, også de ledige. 

Det er der ingen grund til at ændre.