Medlemsudvikling

Medlemsudvikling januar 2011 til januar 2012

AK-Samvirke følger løbende medlemsudviklingen i a-kasserne. Denne rapport om medlemsudviklingen dækker perioden fra januar 2011 til januar 2012. På et år har a-kasserne fået ca 15.000 flere medlemmer. Det er dog ikke alle a-kasserne, som får flere medlemmer

Hånd skriver på ansøgning om optagelse i a-kasse

A-kasserne oplevede fra januar 2011 til januar 2012 en mindre medlemsfremgang på 15.000 medlemmer.

Medlemsfremgangens primære årsag er, at det siden 2009 har været muligt at optage personer under 30 år, som er under uddannelse og som opfylder specifikke betingelser, uden at de skal betale til arbejdsløshedsforsikringen.

Disse personer kategoriseres som kontingentfritagede medlemmer og fra januar 2011 til januar 2012 var der en stigning fra 37.500 til 64.300 kontingentfritagede medlemmer. Dette svarer til en stigning på 71 pct.

Bl.a. på grund af de kontingentfritagede medlemmer steg andelen af arbejdsstyrken der har valgt at lade sig forsikre fra 78 pct. i 2010 til 79 pct. i 2011

Opdelt på hovedorganisation har AC-kasserne, fra januar 2011 til januar 2012, haft den største medlemsfremgang med 5,7 pct. flere medlemmer (15.055 medlemmer).

De LO-relaterede a-kasser har i samme periode oplevet en tilbagegang på 2,4 pct. (21.908 færre medlemmer).

I mens har de FTF-relaterede og ”de andre a-kasser” oplevet en fremgang på 0,9 pct. og 3,4 pct. (henholdsvis 2.874 og 19.274 flere medlemmer).

Michel Klos, Danske A-kasser, Sort/Hvid

Michel Klos

Chefkonsulent
20180553