30 forslag skal komme bøvlet til livs

AK-Samvirke lancerede i juni 2010 30 konkrete forslag, som skal komme regeltyrani og unødige procedurer i dagpengesystemet til livs. Forslagene kan være med til at sikre, at medlemmerne i langt højere grad kommer til at opleve en meningsfuld håndtering af deres ledighed og et større fokus på at få dem tilbage på arbejdsmarkedet igen. Samtidig vil a-kassernes effektivitet blive øget.

De 30 konkrete forslag kommer i kølvandet på beskæftigelsesministeriets kampagne ”Væk med bøvlet, Inger”, hvor beskæftigelsesministeren efterlyser idéer, som kan gøre noget ved den voldsomme mængde af regler, procedurer og registreringskrav, der er en stor barriere for, at a-kasserne kan arbejde effektivt med at få de ledige tilbage i arbejde igen.

”Vi ønsker alle et system, hvor medlemmerne oplever en meningsfuld håndtering af deres ledighed med størst mulig fokus på deres tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Der er en forventning om, at der er fokus på, at a-kasserne giver de ledige medlemmer den relevante vejledning og hjælp til at komme tilbage på arbejdsmarkedet,” siger formand for AK-Samvirke, Morten Kaspersen, og understreger:

”Men den virkelighed, de ledige møder, er, at de ifølge reglerne skal informeres og vejledes om alle de sanktioner, de kan blive udsat for. De bliver præsenteret for en lang liste over de regler, de er forpligtet til at overholde. De får den samme liste med pligter i jobcentret, og igen når de bliver henvist til anden aktør, og så videre og så videre. Det er ineffektivt, bureaukratisk og ikke fair overfor hverken medlemmerne eller a-kasserne.”

Der ligger et kæmpe potentiale i at få tilpasset reglerne, så det meste af administrationen kan foregå digitalt. Det vil betyde, at vi kan vende skuden, så a-kassernes indsats i langt højere grad kan koncentreres om at understøtte, vejlede og motivere de ledige, så de hurtigst muligt kan finde et job.

Morten Kaspersen

Kan bringe administrationsudgifterne ned

A-kasserne har gennem de senere år haft målrettet fokus på effektivisering. Det har betydet en benhård konkurrence på at have de laveste administrationsudgifter. Men effekten er desværre blevet opvejet af en stadig strøm af nye regler, procedurer og registreringskrav. Derfor er de samlede administrationsudgifter i a-kasserne stadig på cirka tre milliarder kroner årligt.

”Vi ser dette antibøvlkatalog som et første skridt i retning af en gennemgribende regelforenkling og sanering af bøvl og unødvendige procedurer. Det næste og større skridt er at få sat turbo på arbejdet med at bruge det nye indkomstregister i administrationen,” fortæller Morten Kaspersen og uddyber:

”Der ligger et kæmpe potentiale i at få tilpasset reglerne, så det meste af administrationen kan foregå digitalt. Det vil betyde, at vi kan vende skuden, så a-kassernes indsats i langt højere grad kan koncentreres om at understøtte, vejlede og motivere de ledige, så de hurtigst muligt kan finde et job. Derfor har vi lagt et stort arbejde i at udarbejde de 30 forslag. Vi håber, at ministeren vil bruge dem til at indgå i en dialog med a-kasserne, så vi kan få ryddet så meget som muligt af bøvlet af vejen.”