Støjberg underdriver dagpengereformens konsekvenser
Beskæftigelsesministeren regner med, at mellem 2.000 og 4.000 dagpengeforsikrede vil miste dagpengene, når dagpengeforringelserne slår igennem næste sommer. Forkert, lyder det fra AK-Samvirkes direktør - det er snarere fem til ti gange så mange.
I et svar til Folketingets arbejdsmarkedsudvalg vurderer Beskæftigelsesminister Inger Støjberg, at mellem 2.000 og 4.000 dagpengeforsikrede årligt vil miste dagpengene, når dagpengereformen halverer dagpengeperioden fra fire til to år, og oveni gør det dobbelt så svært at få dagpengeretten tilbage igen.
Ministeren skriver i svaret, at: det med betydelig usikkerhed skønnes, at antallet af ledige, der falder ud af dagpengesystemet, kan stige fra nuværende 1.000-2.000 årligt til 2.000-4.000 årligt, fordi flere påvirkes af de nye regler. Det vurderes ikke, at afkortningen af dagpengeperioden vil betyde, at flere mister retten til efterløn. Ministerens tal står i skarp kontrast til de tal AK-Samvirke løbende beregner på hvor mange, der vil falde ud af dagpengesystemet.
Ti gange så mange
AK-Samvirke har i den seneste beregning vist, at hvis dagpengereformen havde været gældende i dag, ville 20.000-25.000 ledige om året have mistet deres dagpenge. Og tendensen går i den forkerte retning. I første kvartal 2011 ville der i gennemsnit falde 2.250 ledige ud over kanten hver måned. Derfor undrer det Verner Sand Kirk, direktør i AK-Samvirke, at ministerens tal er så små:
”Ministerens tal har helt enkelt ikke bund i virkeligheden. I løbet af det seneste år har vores beregninger vist, at det reelt er fem til ti gange så mange, der vil miste dagpengeretten. Og vores tal er hverken baseret på fortidige fornemmelser eller forældet viden – det er nye tal baseret på officiel statistik, som alle ministerier har adgang til,” siger Verner Sand Kirk.
Ingen hold i virkeligheden
Han mener, at når ministeriet sætter tallet så lavt som 2.000-4.000, grunder det i, at man tror, at de ledige bliver mindre kræsne og næsten automatisk kommer i arbejde igen, når dagpengene er ved at slippe op. Samtidig har man fra ministeriets side henvist til tidligere erfaringer med afkortning af dagpengeperioden.
Men Verner Sand Kirk påpeger, at situationen i dag er en helt anden, og at man derfor ikke umiddelbart kan bruge tidligere erfaringer. For det første er der tale om en dobbelt stramning, da indgrebet både er en halvering af dagpengeperioden og en fordobling af genoptjeningskravet. For det andet blev de tidligere dagpengestramninger gennemført i opgangstider samtidig med, at der blev etableret flere og tidligere job- og uddannelsestilbud. Nu er vi i recession, og man har lige beskåret aktiveringsindsatsen for de ledige med to mia. kr.:
”Derfor vil Beskæftigelsesministerens tal ikke være den virkelighed, vi kommer til at opleve til næste sommer. I en tid hvor langtidsledigheden stiger, hvor antallet af nye jobs aldrig har været så lavt, og hvor vi har haft recession i over et halvt år, er det for nogle næsten en umulig opgave at finde et job. Selv hvis en tredjedel af de ledige, som er i risiko for at miste dagpengene, kommer i arbejde igen, vil der være 15-17.000 og ikke 2-4.000, som mister dagpengene næste sommer,” pointerer Verner Sand Kirk.
