Dyng ikke a-kasserne til med bureaukrati og procesmål, når de skal holde fællessamtaler fra 1. juli med jobcentrene. Giv i stedet plads til vi kan få folk i job igen, skriver Torben Poulsen i Altinget.
Copyright
Pexels
For en god måneds tid siden var a-kasser og jobcentre samlet til i alt syv møder over hele landet. Formålet med møderne var, at a-kasser og jobcentre kunne mødes og planlægge de mange fælles samtaler, de skal holde med de ledige dagpengemodtagere fra 1. juli af.
Her træder den del af beskæftigelsesreformen i kraft, som betyder, at de ledige skal til månedlige samtaler i jobcenteret i de første 6 måneder af deres ledighedsperiode. De skal desuden til samtaler i deres a-kasse.
Men den store ændring er de samtaler, a-kasser og jobcentre skal holde sammen - fællessamtalerne.
Grundig planlægning
Fra 1. juli i år skal der holdes to af slagsen – én i 5. eller 6. ledighedsmåned og én ved senest 16 måneders ledighed. Fra 1. juli næste år skal der for en stor dels vedkommende holdes yderligere én fællessamtale senest efter 6 ugers ledighed, hvis vurderingen er, at der er behov for det.
Resultatet er, at når reformen er fuldt indfaset, er det 94 jobcentres ansvar at koordinere og afholde et par hundredetusinde ekstra fællessamtaler årligt sammen med a-kasserne.
Det kræver grundig planlægning. Og det kræver godt samarbejde. Af samme grund tog AK-Samvirke sammen med KL initiativ til at lade a-kasser og jobcentre mødes og få talt sammen om, hvordan jobcentrene logistisk set vil holde de mange ekstra samtaler, og hvordan jobcentre og a-kasser vil samarbejde om at få de ledige i arbejde.
Godt på vej
De syv møder viste, at vi er rigtig godt på vej og nok skal få planlægningen og logistikken til at gå op.
Faktisk er begge parter meget fokuserede på, at det netop ikke er logistikken og alt det andet praktiske, som er det vigtigste. Det vigtigste mål er derimod at få de ledige tilbage i arbejde og sikre, at virksomhederne får den arbejdskraft de har brug for.
Jobcentrene har ansvaret for samtalerne. De har ansvaret for, at de ledige oplever, at der er progression i de mange samtaler, og at samtalerne har et indhold, som afspejler målet. I forhold til fællessamtalerne i et tæt samspil med a-kasserne. .
Så hav nu tiltro til, at a-kasser og jobcentre er eksperterne på området, og at vi er de to aktører, der har mest viden om, hvordan vi løser vores opgaver
Torben Poulsen, formand for AK-Samvirke
Myriader af samtaler koster ressourcer
Men midt i den gode stemning, kan jeg godt blive bekymret. Min bekymring går på, om det bliver muligt at fastholde fokus på målet. Vi kommer nemlig til at kaste rigtig mange ressourcer efter en myriade af samtaler med de ledige i det første halve år af deres ledighedsperiode – i a-kassen, i jobcentret og nu også med fællessamtalerne.
Uanset hvem de ledige er, hvilken branche de arbejder i, hvor mange år de har været på arbejdsmarkedet og hvor gode deres chancer er for at komme hurtigt tilbage i arbejde igen, skal vi have dem gennem samtalesystemet. Og herudover er der de ressourcer, der unødigt bruges på de ”stærke” ledige, risikerer at gå fra dem, der faktisk er blevet langtidsledige.
Med reformen kommer vi samtidig til at bruge en masse ressourcer på en lang række dokumentationskrav til samtalerne og samarbejdet, på ny IT, på indberetninger og på administration af nye regler, som er bygget oven på tidligere regler i et i forvejen yderst komplekst system.
Vi vil måles på de rigtige ting
Lige om lidt vil a-kasser og jobcentre blive målt på kryds og på tværs. Blandt andet på om der nu også bliver holdt det antal samtaler, der skal holdes, og om de bliver holdt præcist til tiden – uanset hvad. Det forstyrrer, det flytter fokus fra det egentlige mål, og det kan i værste fald være kontraproduktivt.
Her er vigtigt at huske på, at man med reformen netop ville gøre op med, at jobcentre og a-kasser ikke havde gode nok rammer at arbejde under. De blev styret alt for hårdt af regler, bureaukrati og proceskrav – og havde derfor ofte svært ved at fastholde fokus på målet om at få de ledige tilbage i arbejde.
Lad mig slå fast: Vi har ikke noget imod at blive målt. Men det er afgørende for os, at vi bliver målt på det rigtige. Nemlig: Kommer vi i mål med reformen? Får de ledige en bedre vejledning og hjælp til at finde et varigt arbejde? Samarbejder vi godt med hinanden og med virksomhederne om at skaffe den arbejdskraft, der er brug for?
Giv nu tid
Med reformen skal jobcentre og a-kasser til at arbejde sammen om de ledige – det er nyt. Det er godt. Det er til fordel for de ledige. Men samarbejdet etableres ikke bare lige fra den ene dag til den anden. Det skal have lidt tid til at vokse og gro og tilpasse sig lokale, branche- eller områdemæssige forhold og forskellige grupper af ledige.
Indsatsen skal ikke være den samme for alle. Der er jo forskel på, om man er ledig i Gentofte eller Grindsted, om man er ufaglært eller ledig akademiker, eller om man er nyledig med gode jobchancer eller langtidsledig med risiko for at ryge ud af dagpengesystemet.
Så hav nu tiltro til, at a-kasser og jobcentre er eksperterne på området, og at vi er de to aktører, der har mest viden om, hvordan vi løser vores opgaver. Og giv nu jobcentre og a-kasser nogle gode vilkår og rammer at løse opgaverne og udvikle samarbejdet under.
Var man med på møderne mellem a-kasserne og jobcentrene, ville man ikke være i tvivl om, at alle parter vil give alt, hvad de har i sig for at sikre, at de kommer i mål med beskæftigelsesreformen.
