Efterlønsfrafald op mod dobbelt så stort som hidtil antaget

Mange af de danskere, der hver måned betaler efterlønsbidrag, ombestemmer sig og holder op med at betale, inden de når alderen, hvor de kan gå på efterløn. Langt flere end hidtil antaget dropper efterlønnen eller holder op med at betale, inden de når efterlønsalderen. Det viser en ny analyse lavet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) for AK-Samvirke.

Konkret viser tallene, at knap en tredjedel af de 35-årige, der betaler til efterlønsordningen, holder op med at betale til ordningen, før de kommer i efterlønsalderen. Nogle fordi de dør, andre fordi de udvandrer eller overgår til førtidspension. Men mange ophører af andre årsager.

AE’s grundige analyse viser, at ministeriet kun har fået ca. halvdelen af det reelle frafald med

 

Det er vanskeligt at gennemskue de præcise forudsætninger i Finansministeriets senest reviderede prognose, som de offentliggjorde 1. marts. Men så vidt AK-Samvirke kan udlede, har ministeriet kun indregnet et frafald på omkring det halve, af hvad AE analysen dokumenterer.

Op i mod 15 pct. yderligere efterlønsfrafald

Årsagen er sandsynligvis, at ministeriet kun regner folk med, der stopper med at betale til efterlønsordningen, fordi de dør, udvandrer eller går på førtidspension.

Frafaldet til efterlønsordningen vokser betragteligt, når man også medtager dem, der stopper med at betale til ordningen af andre grunde, og rent faktisk bliver på arbejdsmarkedet.

Nogle stopper, fordi de ikke vurderer, at de får behov for efterløn. Og nogle stopper, fordi de vil spare det årlige efterlønsbidrag på godt 5000 kr. for at få flere penge her og nu. Den gruppe ser det ikke ud til, at Finansministeriet har valgt at tage med i deres beregninger.

”AE’s grundige analyse viser, at ministeriet kun har fået ca. halvdelen af det reelle frafald med. Der er altså mange flere danskere, som fravælger efterlønnen, end hvad ministeriet hidtil har sagt,” påpeger direktør i AK-Samvirke, Verner Sand Kirk, og fortsætter:

”Det er klart, at når flere falder fra eller fravælger at betale til ordningen, bliver der tilsvarende færre på efterløn i fremtiden.”

Om nogle år vil arbejdsmarkedspensionerne for langt de fleste være så store, at man bliver modregnet kraftigt i efterlønnen, hvis man går »tidligt« på efterløn

 

Tal skal frem i lyset

Verner Sand Kirk konstaterer, at Finansministeriet nu for anden gang ser ud til at skulle nedjustere deres tal for, hvor mange der i fremtiden vil være tilmeldt efterlønsordningen:

”Det er ikke i orden, at der skal være så stor usikkerhed om grundlaget for en så voldsom forringelse af den danske velfærdsmodel, som afskaffelse af efterlønnen vil være.”

Verner Sand Kirk fortæller videre, at der oven i købet er flere faktorer endnu, der yderligere vil nedbringe antallet af efterlønsmodtagere i fremtiden. Han forklarer, at specielt det faktum, at hele LO-området vil få meget større pensionsopsparinger i de kommende år, vil få indflydelse på, hvor tidligt folk vælger at gå på efterløn:

”Om nogle år vil arbejdsmarkedspensionerne for langt de fleste være så store, at man bliver modregnet kraftigt i efterlønnen, hvis man går »tidligt« på efterløn. Udskyder man derimod efterlønnen med mindst to år, kan man efter reglerne undgå at blive modregnet. Derfor vil endnu flere udskyde overgangen til efterløn eller helt vælge efterlønnen fra for at kunne få den såkaldte beskæftigelsespræmie på godt 140.000 kr., hvis man bliver på arbejdsmarkedet.”

Opfordring til vismændene

Udover at den ny analyse af frafaldet giver Finansministeriet noget at tænke over, håber AK-Samvirke også, at den vil bidrage til, at de økonomiske vismænd inddrager resultaterne i den rapport, som de normalt udgiver i maj.

”Hans Jørgen Whitta-Jacobsen har jo tidligere tilkendegivet, at de på baggrund af AK-Samvirkes prognose og kritik af Finansministeriets tal selv vil komme med en ny opgørelse, der inddrager de relevante forhold. Så det håber vi, at de også gør denne gang,” siger Verner Sand Kirk.