DAK i pressen

Vil Thorning stå fast, eller svare klart om dagpenge?

Diskussionen om dagpengene er historien om historien, der gentager sig, men aldrig helt på samme måde. For et år siden udkom a-kassernes organisation, AK-Samvirke, midt i vinterferien med nye tal, der viste, at i alt 34.000 ledige røg ud af dagpengesystemet i 2013. Det var langt flere end forventet. SF og Enhedslisten krævede handling. De Radikale afviste, mens Socialdemokraterne påpegede, at regeringen havde gjort meget for de ledige uden dagpenge. Fredag udkom AK-Samvirke igen med nye tal. Denne gang viste de, at næsten 17.000 arbejdsløse opbrugte dagpengeretten i 2014. Det var flere, end regeringen regnede med. SF og Enhedslisten krævede lempelser. De Radikale afviste, og Socialdemokraterne understregede igen, at regeringen har brugt mange milliarder på at give folk »noget af leve af«, som gruppeformand Leif Lahn Jensen (S) udtrykte det.

Medie
Politiko.dk