DAK i pressen

Små retræter sikrede rød front

Finanslov: Ikke alle ofre for dagpengereformen bliver reddet af den nye lappeløsning. Verner Sand Kirk, direktør for a-kasserne i AK-Samvirke, peger på, at venstrefløjen har kritiseret, at regeringen har udskudt diskussionen, indtil dagpengekommissionen er færdig i efteråret 2015. »Den politiske diskussion har været: Hvad gør vi for dem, der kan komme i klemme, inden den kommission kommer? Løsningen med kontantydelsen hjælper så dem, der kan komme i klemme efter, at dagpengekommissionen er kommet med sin rapport,« siger han. Finansministeriet vil ikke sætte tal på, hvor mange der vil få den nye kontantydelse. Ifølge Verner Sand Kirk er der ca. 14.000 personer, der er på - eller vil komme på - arbejdsmarkedsydelsen i år. Nogle af dem finder et job, inden de opbruger ydelsen, men af dem, der ikke gør, er det ifølge ham kun 30-35 pct., der vil være berettigede til at få kontanthjælp. Resten vil skulle leve af deres opsparing eller forsørges af en ægtefælle. »Det var ikke nemt« Kontantydelsen er resultatet af den største knast i forhandlingerne, hvor armlægningen ifølge kilder var på sit højeste for et par uger siden.

Medie
Jyllands-Posten