DAK i pressen

Skuffet A-kassedirektør: Dagpengelap hjælper ikke folk i akutte problemer

Den nye kontantydelse hjælper ikke de mennesker, der ryger ud af dagpengesystemet i de næste måneder, og det skuffer direktøren for A-kassernes Samvirke, Verner Sand Kirk. Der er hjælp på vej til dem, som står til at ryge ud af dagpengesystemet. Det har regeringen sammen med SF og Enhedslisten netop vedtaget med finansloven for 2015. Men hjælpen kommer ikke hurtig nok, mener direktøren for A-kassernes Samvirke, Verner Sand Kirk. Den såkaldte midlertidige arbejdsmarkedsydelse blev givet til ledige, som i januar i år havde brugt to års dagpenge, og derfor stod til at ryge ud af dagpengesystemet. Det betyder, at allerede inden den nye ordning træder i kraft har opbrugt deres tre års ret til offentlig forsørgelse. - Den hjælper ikke dem, der har et akut behov. Den hjælper dem, der får et behov om et års tid. De første, der tilsyneladende kan få gavn af det er dem, der mister arbejdsmarkedsydelsen fra oktober 2015, siger Verner Sand Kirk, som er en af dagpengereformens hårdeste kritikere. Han peger på, at det er op mod 14.000 mennesker, som går glip af den nye ydelse.

Medie
mitfyn.dk