DAK i pressen

Nyttejob - til hvilken nytte?

Opgøret med skræmmeaktivering og kampen for tryghed for de arbejdsløse er fortsat et brændende spørgsmål for fagbevægelsen. 25.000 mistede deres ret til dagpenge i de første syv måneder af 2013.3F er hårdest ramt. Her har 6.823 mistet dagpengeretten, svarende til 27,2 procent af alle der har mistet dagpengeretten. I kraft af et omfattende pres fra fagbevægelsen, fra mange aktive i arbejderbevægelsens politiske partier og i kraft af Enhedslistens indsats på Christiansborg blev der vedtaget en serie lappeløsninger, der midlertidigt har givet et forsørgelsesgrundlag til arbejdsløse, der ellers ville stå helt uden indtægt. I hele forløbet har regeringen ikke vist nogen forståelse. I første omgang afviste den helt, at der kunne blive tale om en regulær social katastrofe. Verner Sand Kirk fra AK- Samvirke, der med stor træfsikkerhed forklarede regeringen katastrofens omfang i efteråret 2012, blev af førende kræfter i regeringen afvist som en mørkemand.
Medie
Arbejderen