DAK i pressen

Nina Smith åbner lille dør til dagpengekommissionens arbejde

Formand for dagpengekommisionen Nina Smith kastede mandag ved 3F’s dagpengekonference en smule lys over arbejdet i kommissionen. Der arbejdes blandt andet med rent teknisk at lave verdens smarteste dagpengesystem, fortalte hun.

Mens direktør for AK-Samvirke Verner Sand Kirk blæste til kamp mod kompleksiteten og uigennemskueligheden af uge-baserede timeopfyldningsprincipper, kontrollabel og ukontrollabel arbejdstid og generel millimeternidkærhed i sit oplæg, slog kommissionsformand Nina Smith efterfølgende på tromme for et mere forståeligt system.

Dagpengekommissionen er underlagt stramme rammer i kommissoriet, og ved nedsættelsen lød kritikken, at kommissionen var bundet på hænder og fødder i sit arbejde. Den blev luftet igen på konferencen af direktør for AK-Samvirke Verner Sand Kirk, der særligt var bekymret for kommissionens korrekturlæser: Regnemaskinen i Finansministeriet.

Medie
Altinget