Ledigheden er vækstens store paradoks

Den danske ledighed var alt for lav under krisen, og det kan nu bremse et opsving, mener DI. AK-samvirke peger på de begyndende paradoksproblemer med mange ledige ufaglærte og mangel på faglærte og kræver fokus på mere uddannelse med det samme.

Hos a-kassernes fællesorganisation, AK-Samvirke, organiserer man 24 a-kasser med i alt 2,1 mio. medlemmer. Her frygter man et Vækstdanmark delt i to, fordi det opsving, vi ser foran os, ikke er ligeligt fordelt. Mange yderkommuner har lav ledighed, men de kan i modsætning til hovedstadsområdet og Østjylland ikke trække folk til. Udviklingen i beskæftigelsen målt på kommunalt plan viser, at den fra 2008 til 2013 er faldet på landsplan med 5,1 pct. Kun i fem kommuner er den steget, og alle fem er i hovedstaden med København som den med mest fremgang, nemlig 4,4 pct.

»Der er pokker til forskel på at operere i områder, hvor beskæftigelsen er faldet med 20 pct. som på Lolland, og så København,« lyder den korte forklaring fra Verner Sand Kirk, direktør i AK-Samvirke.

»Vi ser konturerne af paradoksproblemer på nogle områder, hvor der både kan være mangel på arbejdskraft for nogle grupper og høj ledighed for andre. Det understreger klart, at der skal gøres maksimalt på uddannelsessiden, for vi skaber det problem, at de ufaglærte ikke kan få de følgejobs, der kommer fra de faglærte, fordi der ikke er nok faglærte,« siger han og tilføjer, at Danmark altid har ventet med at uddanne til det var for sent, selv om man har vidst, problemet lå og ventede.

»Det har kørt i ring i 10-15 år, fordi man ikke har tænkt langsigtet,« siger han.