DAK i pressen

Ledige skifter branche for at få job

Ny undersøgelse. Hver tredje ledige går over i en ny branche, når de finder job. Fagforbund mener, at undersøgelsen skyder myten om de fastlåste og ubevægelige ledige ned. Forbundssekretær i fagforeningen 3F, Søren Heisel, ser undersøgelsen som et klart modbevis af myten om, at a-kasser »putter med medlemmerne « og ikke vil jobformidle dem ud af deres egne kasser. Vurderingen deles af formanden for brancheorganisation for de danske a-kasser AK-Samvirke, Morten Kaspersen. »Arbejdsmarkedet er aldrig stationært, heller ikke arbejdskraften. Det siger også sig selv, at når der besættes 700.000 job om året i Danmark, er der en del, der skal skifte branche. Men det er godt at få påstanden om, at a-kasserne holder på medlemmerne, gjort til skamme. Det samme med beskyldningerne mod ledige om, at de ikke gider uddanne sig og skifte spor, hvis det er nødvendigt,« siger han til Ugebrevet A4.
Medie
Viborg Stifts Folkeblad m.fl.