DAK i pressen

Længe ventet dagpengeforslag

Nyuddannede arbejdsløse kan blive taberne i det politiske opgør, som kommer, når Dagpengekommissionen på mandag har fremlagt sin længe ventede rapport. AK-Samvirke, organisationen for a-kasser, forudsagde tidligt, at dagpengeretten ville forsvinde for mange flere, end i Inger Støjbergs svar til Bjarne Laustsen. I dag håber direktør i AK-Samvirke, Verner Sand Kirk, at en kommende ændring af ordningen betyder, at man kommer ned på, hvad Støjberg forudsagde, altså højst 4000 personer årligt mod 1000 om måneden som nu. Meningen med at forkorte dagpengeperioden var en formodning om, at det ville få folk i arbejde. Inden krisen satte ind i 2008, var der imidlertid næsten ingen langtidsledige, selv om man dengang kunne være fire år på dagpenge. - Det var fordi, man gerne ville have arbejde, når det var der, siger Verner Sand Kirk. Han tror ikke, at folk er blevet mere dovne siden 2008, men at der mangler arbejde til dem.

Medie
Nordjyske