DAK i pressen

Jobrotation hjælper ledige hurtigere i job

Ny analyse dokumenterer for første gang en positiv effekt for ledige i jobrotation. Men jobrotationen virker primært for ufaglærte ledige og i det offentlige. Hos A-kassernes Samvirke glæder formand Verner Sand Kirk sig dog over, at der nu er bevis for jobrotationens positive effekt.

- Vi har et ønske om at få flere folk uddannet, og vi har et ønske om, at flere ledige får chancen for at komme ud på en arbejdsplads og bevise, at de dur til noget. Derfor er jobrotation fornuftigt.

- Men man skal passe på, at man ikke bliver så nærig og bange for misbrug, at det hele bliver for kringlet og bureaukratisk. Jeg tror godt, man kunne udtænke en model, der var enklere, billigere og mere effektiv, end den vi har i dag, siger han.

Medie
Ritzau m.fl.