DAK i pressen

It-fejl giver usikre dagpengetal

En it-fejl i de kommunale systemer gør, at det siden november ikke har været muligt at få opdaterede tal på dagpengeområdet. Kommunerne har advaret om risikoen. Uanset skumle bagtanker eller ej, er det ifølge direktør Verner Sand Kirk i A-kassernes Samvirke et problem, når statsministerkandidaterne i valgkampen siger, at det blot er omkring 5000 mennesker, der er står helt uden indkomst, fordi de er faldet ud af dagpengesystemet.

- For politikerne ved reelt ikke, om der er et stort mørketal, siger Verner Sand Kirk. - Virkeligheden er, at der sandsynligvis er langt over de cirka 5000, der var uden indkomst dengang, der står uden indkomst i dag, siger han til Ritzau. Han tror ikke, at der er mange af dem, der er faldet helt ud af dagpengesystemet, siden de sidste statistikker blev offentliggjort i november 2014, som er kommet i job - tværtimod.

- Min påstand er, at før dagpengereformen var der flere langtidsledige, der kom i arbejde, siger han.

Medie
Ritzau m.fl.