DAK i pressen

"Hån mod seniorer": Bliv medlem af A-kasse og få 0 kr i dagpenge

Ældre Sagen raser over dagpengeaftalen, som vil lukke pensionister ind i a-kasserne uden at give dem ret til dagpenge. Hos a-kassernes brancheorganisation, AK-Samvirke, kan direktør Verner Sand Kirk dog ikke genkende, at seniormedlemskab skulle være groet i a-kassernes have. - Jeg kan jo ikke garantere, at der ikke er nogle derude, som skulle mene, at det er en god idé. Men det er ikke noget, vi som organisation har foreslået, siger Verner Sand Kirk. Han understreger, at han som sådan ikke har noget imod, at a-kasserne nu kan tilbyde særlige seniormedlemskaber uden dagpengeret. Men han forventer ikke, at det bliver et stort tilløbsstykke. - Nej, det tror jeg ikke. Jeg er ret overbevist om, at de fleste a-kasser allerede i dag vil tage en snak og hjælpe med jobsøgning, hvis der er nogle, der har brug for det, siger Verner Sand Kirk.

Medie
Avisen.dk m.fl.