Færre end 1.200 dagpengemodtagere bliver årligt straffet for nej til job
De danske rådighedsregler er blandt de hårdeste i OECD, viser rapport. Tal fra a-kassernes brancheorganisation AK Samvirke viser, at der årligt blivet givet omkring 12.000 sanktioner, fordi folk ikke lever op til rådighedskravene. Langt størstedelen bliver imidlertid givet, fordi ledige udebliver fra møder og andet, som de bliver indkaldt til af a-kassen og jobcentret. Kun 10 procent af de 12.000 sanktioner bliver givet, fordi dagpengemodtageren enten selv har sagt sit job op eller sagt nej til arbejde, vedkommende er blevet tilbudt. Ifølge formand for a-kasserne, Verner Sand Kirk, viser det, at det problem, Morten Østergaard ønsker at løse, er meget lille.
»At der ikke er voldsomt mange af de skrappe sanktioner, tager vi som et udtryk for to ting. Dels, at vi faktisk vejleder folk ordentligt, så de ved, hvad deres forpligtelser er, og dels at de ledige som hovedregel faktisk står til rådighed og er optaget af at få et arbejde«, siger han. Ifølge en undersøgelse fra OECD, er Danmark blandt de lande, der har de skrappeste rådighedskrav målt på OECD-parametre, og Verner Sand Kirk ser da heller ingen grund til, at kravene skærpes yderligere.
»Hvis du for eksempel vurderer, at den arbejdsplads, du får tilbudt, ikke er et sted, du vil kunne trives, så koster det dig altså 12.000 kroner at sige nej, og gør du det to gange, så mister du rettigheden til dagpenge. Hvis du ser det i forhold til andre discipliner, hvor du kan få en straf, så er det en meget kraftig straf«.
