Eksperter: Hurtig genoptjening af dagpenge kan give bagslag

Hvis selv korte ansættelser giver ret til dagpenge, risikerer man, at folk indretter deres arbejdsliv som en vekslen mellem arbejde og ledighed, og det er dyrt for staten, advarer eksperter.

Verner Sand Kirk, direktør for landets a-kasser i AK-Samvirke, har længe været fortaler for den mere fleksible genoptjening af dagpengeretten, og han afviser advarslen fra eksperterne. Hvis nogle ville indrette sig med fire måneders arbejde om året og otte måneder på dagpenge, kunne de i princippet også gøre det i det nuværende system, når de først én gang har optjent fuld dagpengeret. Men det ville der hurtigt blive sat en stopper for, siger han.

»Du skal jo stå til rådighed for arbejdsmarkedet og være aktivt jobsøgende. Det er ingen kunst at opdage, hvis folk har mønstre i den retning,« siger Verner Sand Kirk.

Trods sin støtte til en løbende genoptjening af dagpengeretten gør han sig ingen illusioner om, at det løser problemet med, at langt flere end forudsat falder ud af dagpengesystemet. Derfor er der ifølge ham ikke tale om et columbusæg for dagpengekommissionen, der til september – altså sandsynligvis først efter et valg – skal komme med sine bud på, hvordan konsekvenserne af dagpengereformen skal afbødes:

»Hvis man laver denne gradvise genoptjening, men fastholder de andre elementer, så vil der stadig være uhyggeligt mange, der falder ud,« siger Verner Sand Kirk.

Da dagpengereformen blev vedtaget, regnede Beskæftigelsesministeriet med, at 2.000-4.000 personer årligt ville miste dagpengeretten. I 2013 landede tallet på over 30.000, og det skønnes nu, at ca. 14.000 personer årligt vil bruge deres sidste dagpengeklip.