DAK i pressen

Anbefaling: Flere ledige skal have maksimal dagpengesats

- Vi har gennem flere år peget på, at det vil være en god idé at have en beskyttet sats, så man ikke risikerer at blive straffet ved at tage et lavtlønsjob i en periode. Det er ikke vores opfattelse, at det er hyppigt forekommende, men der kan være tilfælde, hvor man bliver sat ned i sats på den baggrund. Og det kan være en barriere i forhold til at få folk til at tage for eksempel et vikariat med en lav løn, siger Verner Sand Kirk, direktør i a-kassernes brancheorganisation, AK-Samvirke. Han understreger dog, at langt de fleste ledige, som ikke får den maksimale dagpengesats, er kommet ind på en lavere sats fra starten. Dagpengekommissionen vil skrue op for andelen af ledige, der får den maksimale dagpengesats. Det kan typisk være, fordi de ikke har haft fuld beskæftigelse i tiden lige op til, at de bliver meldt ledige. Derimod er der langt flere, som kan få gavn af kommissionens forslag om at ændre på beregningsperioden. - Hvis man skal skrue på det, så kan man for eksempel kigge på beregningsperioden og metodikken bagved. Specielt beskæftigelsen over tid kan være en faktor. Der kan være nogle, som ikke over de seneste tre måneder har haft arbejde nok til at få fuld dagpengesats, men hvis man ændrer på beregningsperioden, så kan det se anderledes ud, siger Verner Sand Kirk.
Medie
Avisen.dk