DAK i pressen

A-kasser er ikke bedre end jobcentre til at få folk i job

Ledige kommer hurtigere ud af ledighed, hvad enten samtalerne foregår i jobcentre eller a-kasser. Den særlige københavnermodel, hvor a-kasserne har til opgave at skaffe arbejdsløse i arbejde i den første tid som ledig, er ikke bedre end det traditionelle beskæftigelsessystem. A-kasserne i København er blevet bedre til at skaffe jobs til arbejdsløse det seneste år, men præcis samme udvikling er sket i otte sammenlignelige kommuner. Brancheorganisation AK-Samvirke advarer dog mod at tro på mirakler ved at lade akasserne overtage en enkelt 3-måneders samtale fra jobcentret. »A-kasserne er mindst lige så gode som jobcentrene til at håndtere vejledningen i de første måneders ledighed, så det er fornuftigt med en arbejdsdeling, hvor a-kasserne vejleder de ledige om jobsøgning i begyndelsen, så der bliver frigjort ressourcer i jobcentrene til at gøre mere for dem, der bliver langtidsledige«, siger direktør Verner Sand Kirk, AK-samvirke.

Medie
Politiken