Effektivt

A-kasser holder administrationsudgifter nede

A-kassernes administrationsudgifter stiger ikke på trods af, at antallet af forsikrede ledige er næsten tredoblet siden 2008. Det understreger, at a-kasserne er effektive organisationer, mener AK-Samvirke.

En ny analyse fra Beskæftigelsesministeriet viser, at a-kasserne har været i stand til at holde administrationsudgifterne i ro på trods af, at ledigheden gennem de seneste tre år er tredoblet for de forsikrede ledige. Samtidig viser undersøgelsen, at a-kasserne siden 2000 har nedbragt administrationsudgifterne med over én mia. kr.

En forklaring på de lavere administrationsudgifter er naturligvis, at ledigheden i en del af perioden var faldende. Men på den anden side er a-kasserne løbende blevet tilført flere opgaver. F.eks. har a-kasserne skulle lave cv-samtaler med de ledige siden 2007, og samtidig er a-kasserne blevet underlagt flere og flere regler og særregler.

Digitale a-kasser

At det siden finanskrisen er lykkedes at fastholde administrationsudgifterne skyldes derfor, at a-kasserne over en bred kam har effektiviseret, rationaliseret og digitaliseret. Verner Sand Kirk, direktør i AK-Samvirke, pointerer, at a-kasserne løbende har været blandt de førende brancher til at tage digitale løsninger til sig:

”A-kasserne er dygtige til at gribe fat i de nye digitale muligheder, og flertallet af a-kasserne har rigtig mange typer digitale løsninger på hylderne,” siger Verner Sand Kirk.

Den nye analyse fra Beskæftigelsesministeriet sammenligner administrationsudgifterne pr. medlem i den enkelte a-kasse. Analysen påpeger, at de dyreste har ca. tre gange så store udgifter pr. medlem som den billigste a-kasse. Dette skal dog nuanceres, mener Verner Sand Kirk:

”For hvis man opgør udgifterne i forhold til antallet af ledige og sagsbelastningen, er nogle af de dyreste a-kasser reelt blandt de billigste.”

Effektive a-kasser uanset hvad

Hovedparten af prisforskellene kan således forklares med, hvor mange ledige, den enkelte a-kasse har, og hvor meget det enkelte medlem skal hjælpes, vejledes og rådgives. Men også antallet af medlemmer i a-kassen, ogantal lokale afdelinger spiller en rolle.

”Jeg siger ikke, at den ene analysemetode er mere rigtig end den anden, men blot at billedet er mere nuanceret, end som så. Derfor er det min vurdering, at uanset hvordan du vender og drejer det, er a-kasserne effektive organisationer, som er gode til at holde udgifterne nede,” slår Verner Sand Kirk fast.

Michel Klos, Danske A-kasser, Sort/Hvid

Michel Klos

Chefkonsulent
20180553

A-kassekontingentet

Et a-kasse kontingent består i 2011 af et årligt forsikringsbidrag til staten på 3.672 kr., et ATP-bidrag på 180 kr., et evt. efterlønsbidrag på 5.364 kr. og så et administrationsbidrag til a-kassen der variere mellem 696 kr. og 1.854 kr.

Bidragene er fradragsberettigede.

I de seneste 10 år har a-kasserne sparet lidt over en fjerdedel af administrationsudgifterne væk. Mens a-kassernes administrationsudgifter i 2000 udgjorde 4,24 mia. kr. (i 2010-priser) udgjorde de i 2010 3,13 mia. kr.