Eva Obdrup genvalgt som formand

Den 22. september afholdt Danske A-kasser ordinært repræsentantskabsmøde med efterfølgende temadrøftelse under overskriften 'De unge og a-kassen'. Se nogle nedslag fra dagen her:

Da DAK-formand Eva Obdrup aflagde årets beretning, lagde hun ud med følgende gåde:

Hvad har beskæftigelsessystemet og formandens beretning til fælles?

Læs svaret og hele beretningen her

Det talte ord gælder

Kære alle sammen

Jeg vil starte med en gåde:
Hvad har beskæftigelsessystemet og formandens beretning til fælles?

Svaret er, at begge dele er ramt af nytænkning! Beskæftigelsessystemet vender jeg tilbage til, og med hensyn til beretningen, så handler det om, at tiden er løbet fra, at jeg står her i tre kvarter og udelukkende læser op fra et talepapir.

I år vil jeg derfor tale lidt mindre og i stedet give ordet til andre undervejs. Men lad os kaste os ud i det. Der vil stadig komme en del ord fra mig.

Et emne, der har fyldt meget i det forgangne år, er udmeldingen i regeringsgrundlaget om, at beskæftigelsessystemet skal laves grundlæggende om. 

Milliarder skal spares, jobcentrene nedlægges og den enkelte ledige skal i centrum. Og vigtigst af alt – for os i hvert fald – skal a-kasserne spille en større rolle i indsatsen. 

Hvad ordene egentlig dækker over, ved vi ikke, og det gør beskæftigelsesministeren heller ikke. 
I foråret sagde ministeren, at der ligger en lang proces forude. At det er vigtigt, at alle sten vendes og alle inddrages.

Det var, hvad hun sagde ved Mandag Morgens og 6-byernes præsentation af deres principper for et nyt beskæftigelsessystem. 

Herudover sagde hun, at alle endelig skal blande sig i debatten.

Og året er da også gået med, at mange parter har blandet sig og forsøgt at påvirke den politiske proces. Også a-kasserne og Danske A-kasser. 

Vi har haft travlt med at vise omverdenen, at vi er klar til mere ansvar. Både det ekstra ansvar vi får fra 1. januar 2024 og også et yderligere ansvar, som der nævnes i regeringsgrundlaget. 

Det har vi fortalt i debatindlæg - og ansigt til ansigt med politikerne. Fx ved paneldebatten på vores årskonference.

Andre parter har også positioneret sig. KL og jobcenterchefer har i medierne fortalt om de utallige ulykker, som, de forudser, vil komme, når og hvis a-kasserne får mere ansvar. 

Vi vil nok sige, at det er påstande og forudsigelser, der naturligvis ikke passer.

Rundtur med DA

DA-direktør Erik Simonsen gav også vores branche et nyrestød, da han i NB Beskæftigelse i februar advarede mod at give a-kasserne mere ansvar.

Hans begrundelse var, at a-kassernes branchekendskab og kontakt med virksomhederne var for svagt. Vi svarede hurtigt igen – i NB og i en mail direkte til Erik Simonsen – med en invitation til at besøge en række a-kasser, så han kunne få bevis for, at hans udtalelser var taget ud af den blå luft.

Heldigvis takkede han ja, og i løbet af maj og juni besøgte en DA-delegation med Erik Simonsen i spidsen fire forskellige a-kasser. Fire a-kasser, der havde sagt ja til at vise DA det kæmpestore arbejde, der hver dag laves i vores branche. 

Jeg vil gerne sige mange tak til Metal, til BUPL-A, til AKA og til LH for deres store indsats.
Jeg var med på rundturen, og jeg fik indtryk af, at den faktisk var en øjenåbner for DA. 

Vi og DA mødes også andre steder for at tale om fremtidens beskæftigelsesindsats. 
Vi mødes fx fremover løbende i den følgegruppe, der er nedsat til regeringens ekspertgruppe, som skal komme med bud på en reform af hele beskæftigelsessystemet. 

I august havde følgegruppen sit første møde med ekspertgruppen. Her kunne følgegruppens medlemmer hver især præsentere deres tanker om fremtidens beskæftigelsessystem for eksperterne.

Efterfølgende er ekspertgruppen gået i gang med et grundigt analysearbejde, som vil vare nogle måneder, og som skal sikre, at gruppen kan arbejde ud fra det stærkest mulige faglige grundlag.
Samtidig vil eksperterne tage ud i virkeligheden.

Og det med at vise virkeligheden frem er vi jo gode til. Derfor har Danske A-kasser nu sendt en invitation til ekspertgruppen om at tage på rundtur til nogle af vores medlemmer.

Vi venter i spænding på svaret.

Glædeligvis synes jeg, at de politiske vinde har vendt sig sådan, at a-kasserne har et vist momentum nu. 

Min opfattelse er, at politikerne har appetit på at give a-kasserne mere af indsatsen. En appetit på mere, som vi også ser ude blandt a-kasserne selv. For eksempel på vores årskonference.
 

Årskonference og paneldebat

Det nye beskæftigelsessystem var nemlig også et af temaerne på Danske A-kassers årskonference i maj. Her havde vi flere gode debatter – både med hinanden og med en stribe politikere. 

Debatterne med hinanden er vigtige, fordi vi jo er 21 forskellige a-kasser. 

Vi er alle enige om, at vi er stærke nok til at løfte et yderligere ansvar. Men hvor meget mere og hvordan det skal løftes, er noget vi løbende skal drøfte. 

Det er vi heldigvis gode til. Ligesom vi er gode til at finde frem til noget, vi er enige om – trods vores forskelligheder. 

Det fik vi også en forsmag på, da vi havde vores paneldebat med politikerne på konferencen. Jeg er helt sikker på, at deres oplevelse var, at de mødte en samlet, fælles og stærk branche. 

Det glæder mig i øvrigt meget, at fire politikere fra centrale partier valgte at bruge en fredag formiddag med os på Frederiksdal. Det - synes jeg - er positivt. 

Ligesom jeg synes, det er positivt, at syv beskæftigelsesordførere i månederne efter folketingsvalget valgte at takke ja til at mødes med Verner, Kalou og mig. 

Møderne brugte vi naturligvis til at få placeret vores mærkesager og til at præsentere DAK som en seriøs samarbejdspartner.
 

Nytænkning af beskæftigelsesindsatsen 

Udover at drøfte og positionere os i forhold til det øgede ansvar, der nævnes i regeringsgrundlaget, så har a-kasserne og Danske A-kasser også brugt mange ressourcer på at sikre, at a-kasserne bliver klar til 1. januar 2024. 

Fra den dato får vi som bekendt ansvaret for kontaktforløbet for de ledige i de første tre måneder. 

Allerede i sensommeren 2022 startede rækken af møder med STAR og KL om, hvordan en kommende lov om kontaktforløbet skulle se ud. 

Her lagde vi mange ønsker på bordet. For eksempel til hvordan de tre måneder skulle opgøres.

På møderne kom vi også med ønsker om regelforenklinger til a-kasserne, som det lykkedes os at komme igennem med. 

Mellem møderne blev forsøgs-a-kasserne taget i ed, og de mange gode erfaringer fra forsøget blev brugt til at argumentere resultater hjem. Til gavn for alle. 

Dernæst blev der holdt en række temamøder for a-kasserne. For eksempel om hvordan den nye lov og de nye regler vil se ud.

Der blev også etableret to arbejdsgrupper – én for forsøgs-a-kasserne og én for de andre a-kasser. I de to grupper taler vi på kryds og tværs om, hvad opgaven er, og hvordan vi bliver klar til den. Og forsøgs-a-kasserne deler deres erfaringer med de andre a-kasser. Mange tak for det.

Derudover er der blevet holdt en lang række møder med STAR og KL om fastlæggelsen af de nærmere krav til implementering i fx it-systemerne.

Og arbejdet er ikke slut endnu. Meget snart afholder vi tre temadage sammen med KL og STAR. Temadagene holdes for både jobcentre og a-kasser, og formålet er at give alle mulighed for at tale sammen om, hvordan de vil samarbejde fremover. Fx om jobformidling.

Og det er aktuelt. 

For fra årsskiftet bliver der nemlig fastsat regler om, at a-kasserne skal hjælpe deres egne ledige medlemmer med at finde job. Ligesom de kan hjælpe arbejdsgiverne med rekruttering og jobformidling af egne ledige medlemmer. A-kasserne kan også samarbejde på tværs om at formidle hinandens ledige medlemmer i job. 

Jobformidling og virksomhedsservice fylder naturligvis allerede en del i langt de fleste a-kasser. Men det er alligevel et område, vi er i gang med at udvikle os på.
 

Temadage

Og det er ikke kun jobformidlingen, vi skal udvikle os på.

Det er i det hele taget vigtigt, at vi bliver ved med at udvikle os. For at understøtte det har sekretariatet afholdt to temadage for a-kasserne, hvor der var fokus på aktuelle emner, dialog og netværksdannelse. 

Den første temadag blev holdt i AKA i april og handlede om ’digitale samtaler og digital vejledning’. Den var lidt af et tilløbsstykke og havde 44 deltagere fra stort set alle a-kasser. 

Senest har CA i Århus i august lagt hus til en temadag om ’dimittendernes vej i job’. Og her var fremmødet også flot med 34 deltagere fra 18 a-kasser.

Det er i øvrigt en nyskabelse, at a-kasserne selv har lagt hus til vores temadage. 

Jeg har hørt, at det fungerer godt med disse alternative kursussteder, og at det har de samme fordele, som når vi får lov til at afholde vores repræsentantskabsmøder ’hjemme hos’ medlemmerne. Som når vi i dag er her hos LH, og som da vi sidste år var hos BUPL.

Vi kan både spare penge, når der ikke skal lejes lokaler ude i byen, og det er også en mulighed for at lære hinanden bedre at kende, når vi eller vores kollegaer kommer på besøg hos hinanden.

Med hensyn til temadagene har jeg i det hele taget hørt, at de har været en succes. 
 

Beskæftigelsestillæg og ændrede dimittendregler fra 1. maj

Inden jeg helt slipper emnet ’temadage’, vil jeg nævne, at hele 120 kursister var igennem de to temadage, vi holdt om DP23 i april. Det vil sige om det nye beskæftigelsestillæg og de nye dimittendregler, der blev indført fra 1. maj. 

At det blev SÅ stort et tilløbsstykke, hænger naturligvis sammen med, at implementeringen af regelændringerne har været en meget stor opgave for både sekretariatet og a-kasserne.

Sammen udarbejdede vi i løbet af året et omfattende materiale til a-kasserne, som de kunne tage afsæt i ved implementeringen af de nye regler.

Dette materiale blev udarbejdet henover hele 2022, hvor det løbende blev delt med a-kasserne. 
Den endelige udgave af materialet blev lagt ud til a-kasserne i starten af februar 2023 - samtidig med udstedelsen af de endelige regler.

Undervejs har sekretariatet også understøttet den systemmæssige it-implementering i a-kasserne. 

Og endelig har sekretariatet udsendt såkaldte DP23-nyhedsmails, som skal sikre, at viden om tolkning af de nye regler kommer ud til alle a-kasser.

Som sagt har vi alle stået med en virkelig stor implementeringsopgave. Men alle er vist enige, når jeg siger, at indsatsen i den grad svarede sig: A-kasserne kom godt i mål. 

Sekretariatet og a-kasserne har udført opgaven til topkarakter. 

Det er altså rigtig godt gået, og det viser bare igen, at a-kasserne er førende, når det handler om at implementere reformer og nye regler korrekt og til tiden. 

Det er selvfølgelig med til at skabe momentum om a-kasserne!
 

Dimittendpakken

I sidste års beretning talte jeg om de ændringer, der skulle træde i kraft 1. maj i år. I beretningen glædede jeg mig over det tiltrængte beskæftigelsestillæg og kaldte det en politisk indrømmelse af, at dagpengene var blevet alt for lave. 

Samtidig beklagede jeg mig over, at det var dimittenderne, der skulle betale regningen. Det er ikke et forslag, som Danske A-kasser har støttet på noget tidspunkt. 

Så samtidig med at vi har arbejdet med at klæde a-kasserne på til at administrere regelændringerne, har vi også udarbejdet syv forslag til et mere fair dagpengesystem for dimittender. 

Syv forslag, der skal gøre det lidt mere tåleligt at være nyuddannet og ledig. En såkaldt ’dimittendpakke’, der skal dæmme en smule op for de forringelser, som politikerne har indført.

Danske A-kasser har været primus motor på at udtænke forslagene, og på at få tilslutning til dem fra både FH og Akademikerne, så vi i juni kunne gå ud og lancere en ’pakke’, som vi sammen stod bag. 

Lanceringen skete med en kronik af næstformand Nanna Højlund fra FH, formand for Akademikerne Lisbeth Lintz og mig selv som formand for Danske A-kasser. 

Samtidig sendte vi de syv forslag og et fælles brev til ministeren, Folketingets Beskæftigelsesudvalg, BER og en række interessenter. 

Vi har heldigvis fået flere positive tilbagemeldinger på forslagene, og vores promovering af dem er naturligvis ikke slut endnu. 

Planen er, at dimittendpakken fortsat skal tages med til diverse kaffemøder med politikere og til møder med embedsværket. Et af vores mål er, at pakken tages med til forhandlinger om finansloven for 2024.

Men det bliver nok desværre op ad bakke. Enhedslisten har stillet spørgsmål til beskæftigelsesministeren om hendes holdning til hvert af de syv forslag. Ministeren har også svaret, og det er et nedslående svar. Hun vil ikke gå videre med forslagene.
 
Men vi giver ikke op. Det kendetegner os i Danske A-kasser. Vi er før blevet mødt af et nej. Men så har vi bare arbejdet endnu hårdere for et ja.

Dimittendpakken er i øvrigt et eksempel på, at vi i Danske A-kasser står stærkere, når vi står sammen med andre om fælles mærkesager. 

Min oplevelse var, at samarbejdet med FH og Akademikerne gik rigtig godt og derfor med fordel kan gentages ved andre sager, som vi er enige om gavner a-kasserne og deres medlemmer. 

Lige om lidt skal vi høre, hvad de to andre parter siger om vores samarbejde. Men inden da vil jeg slå fast, at FH og Akademikerne langt fra er de eneste, vi samarbejder med. 

Listen er lang, og tæller udover myndigheder som STAR og Beskæftigelsesministeriet, UDK, ATP og SKAT, også organisationer som KL og aktører som Erhvervshusene. Og så samarbejder vi selvfølgelig med vores søsterorganisationer i Sverige og Finland.

Som nævnt vil vi fortsat arbejde for at udbrede kendskabet til vores dimittendpakke. Det vil vi gøre sideløbende med, at vi monitorerer udviklingen i forhold til dimittender. 

For som jeg sagde i beretningen sidste år, så handler vores bekymring blandt andet om, at dimittendforringelserne vil gå hårdt ud over fødekæden til a-kasserne. 

Derudover kan jeg være nervøs for, om mange nyuddannede med den nye afkortede dagpengeperiode risikerer at falde ud af dagpengesystemet uden at have fået et ordentligt fodfæste på arbejdsmarkedet. 

Så der er ingen tvivl om, at vi er nødt til at holde et meget vågent øje med udviklingen på området.
 

Go-Card-kampagne

I det forgangne år gjorde vi en indsats for at minde de studerende og nyuddannede om vigtigheden af et medlemskab af en a-kasse. 

I maj og juni afviklede vi en GoCard-kampagne med budskabet ”2,3 millioner kan ikke tage fejl”.
 
Pointen var at fortælle, at 2,3 millioner danskere er medlem af en a-kasse, og at studerende og nyuddannede også kan være det.

Over tre uger blev 66.000 kort udstillet på 540 cafeer og biografer over hele landet. 76 procent af dem – det vil sige 50.200 kort – blev taget fra stativerne. Det kalder Go-Card for ’et flot aftræk’ i deres afrapportering. 

Vi valgte derfor også at sige ’ja tak’ til et meget billigt sommerferie-tilbud, hvor det samme kort – denne gang 10.000 styks – og en dertilhørende lille film i hele juli og august blev udstillet og vist på 35 barer og cafeer i de store uddannelsesbyer landet over. 

Aftrækket på anden del af kampagnen var endnu flottere – her blev omkring 96 procent af kortene taget fra stativerne.

Så eksponeringen af a-kasserne har i hvert fald været der. 

Med kampagnen håber vi, at vi har mindet om vigtigheden af vores stærke fællesskab. 
Både for dem som allerede er medlem – og de unge, der endnu ikke er med i en a-kasse.

Temadrøftelse og tilslutning til a-kasserne

Apropos de unge, så handler vores temadrøftelse om lidt netop om ’De unge og a-kassen’. Her får vi blandt andet besøg af en fremtidsforsker, der vil fortælle om, hvad der er vigtigt for de unge i dag og hvordan de nye generationer på arbejdsmarkedet – og i a-kasserne – ser ud. 

Efterfølgende skal vi have en drøftelse, som kan bygge videre på en del af debatten fra vores årskonference. Nemlig den del, der handlede om, hvordan en a-kasse er mere end bare en a-kasse, man kan få dagpenge fra. 

Jeg håber, vi i dag kan tale om, hvordan vi kan udvikle os i a-kasserne, så vi fremover kan tiltrække og fastholde de unge og de kommende generationer.
 

Samarbejdet med andre

Tidligere nævnte jeg, at man ved at arbejde sammen kan stå stærkere. 

Samarbejdet – ikke mindst med a-kasserne – er et helt centralt omdrejningspunkt for Danske A-kassers virke.

Hvad end det handler om at få etableret og implementeret et helt nyt UPH-system; at stå sammen om at få indflydelse på STAR’s store it-modernisering eller at luge de værste tidsler ud i STAR’s regnskabs- og konteringsprojekt, så samarbejder vi. 

Ikke mindst med a-kasserne og jeres mange forskellige medarbejdere.

Vi samarbejder om at afdække problemer og finde løsninger. Vi samarbejder om at komme med bud på, hvordan vi kan administrere korrekt, og helst også mere effektivt og enkelt. Og hvordan vi udvikler vores branche til gavn for medlemmerne. 

Vi spiller hinanden gode og giver hinanden plads – med respekt for vores forskellighed og de forskellige medlemsgrupper, vi hver især arbejder for.
 

Medarbejdere – i DAK og i a-kasserne

Der er i dag 11 ansat i sekretariatet. Siden sidste repræsentantskabsmøde har to medarbejdere været på barsel – den ene er stadig på barsel. Og endnu en medarbejder er på vej på barsel fra næste måned.

Det siger sig selv, at det er svært for en lille organisation med få ansatte at få enderne til at nå sammen, når man ikke er på fuld bemanding. Det kan selvfølgelig mærkes.

Jeg vil derfor gerne takke sekretariatet for en særlig stor arbejdsindsats gennem det forgangne år.

For ja – I har haft travlt. 

I har også haft travlt ude i a-kasserne. Ligesom I vil få travlt i det kommende år. Så jeg vil også gerne sige tak for indsatsen – til både jer og jeres medarbejdere. 

Tak for et altid godt samarbejde med sekretariatets medarbejdere, og tak fordi I altid står klar til at gå ind i diverse arbejdsgrupper og til at støtte op om Danske A-kasser.
 

Jubilæum

Inden jeg runder af, skal jeg lige nævne, at året også bød på en fejring af vores brancheorganisations 75 års-jubilæum i december, hvor vi havde inviteret til brunch. 

Det var en rigtig god dag, hvor mange lagde vejen forbi. Der kom gæster fra a-kasserne, samarbejdspartnere samt tidligere formænd og tidligere kollegaer.

Bunken af jubilæums-hilsner fra nær og fjern taler deres eget tydelige sprog. 

Fx skrev Beskæftigelsesministeriet til os, at: ’jeres faglighed er helt unik og bidrager til oplyste drøftelser om vores kære dagpengesystem’. 

Københavns Kommune skrev: ’tusind tak for et godt samarbejde. I udgør som organisation og talerør for a-kasserne en vigtig stemme på det beskæftigelsespolitiske område’.

Og hilsnerne fra jer a-kasser taler også for sig selv. 

Fx skrev Frie b.la.: at ’I gør det fantastisk i forhold til hele samspillet med STAR’. 

HK gav os et bolsje for hver en regel i dagpengesystemet, vi havde været med til at forbedre til gavn for deres medlemmer. Og jeg skal hilse og sige, at det var en meget stor bowle med bolsjer, der fulgte med kortet.

Og LAKA skrev kort og godt: ’Tak fordi I er til!’
 

Afrunding

Det glæder mig, at jeres opbakning til vores fælles brancheorganisation er så stor.

Med de fine ord fra flere af jer vil jeg nu runde af. 

Tak for ordet. Selv om jeg i år delte det med en række andre personer, så fik jeg alligevel en del taletid. 

Nu håber jeg så, at I også vil tage ordet. At I vil sætte nogle ord på året, der er gået. Eller fx nævne de sager, som optager jer, og som I gerne vil have, at Danske A-kasser arbejder med i det kommende år. 

Danske A-kasser er jo jeres organisation. Ejet af alle jer i forening. Hver en stemme er derfor vigtig, så hermed giver jeg ordet videre til dem, der har noget på hjerte.  

 

 

Formandens beretning var i år udbygget med en række film, hvor blandt andet a-kasseledere, medarbejdere samt samarbejdspartnere som FH og AC udtalte sig. 

Hvert år afrunder Danske A-kasser repræsentantskabsmødet med oplæg og drøftelser af et relevant tema. I år var temaet de unge og a-kassen, og hvordan a-kasserne kan fastholde tilslutningen til systemet blandt de unge. Temaet er blevet yderligere relevant efter de forringelser, der er sket for dimittender - både på satsen og dagpengeperiodens længde - pr 1. maj i år. 

DAK-direktør Verner Sand Kirk skød denne del af dagen i gang med en gennemgang af tallene for de unges tilslutning til a-kassesystemet. Derefter holdt fremtidsforsker Marianne Levinsen fra Center for Fremtidsforskning et oplæg om de nye generationer på arbejdsmarkedet, hvad de forventer og hvad a-kasserne skal være opmærksomme på, hvis de unge skal melde sig ind i a-kassen.