DAK i pressen

Flere udenlandske studerende på dagpenge

Et stigende antal udenlandske studerende får først SU og derefter dagpenge, hvis de ikke får arbejde efter eksamen. Den velfærdsturisme skal der sættes en stopper for, mener Dansk Folkeparti. Nej, svarer Venstre og Socialdemokraterne: De udenlandske studerende bliver en gevinst for Danmark, når de kommer i arbejde. Når folk får dagpenge med til udlandet, lykkes det generelt fire ud af ti at få job, oplyser Ingmar Jørgensen, chefkonsulent i AK-Samvirke: »Det er jo ikke så ringe. Spørgsmålet, om reglerne er en god eller dårlig idé, afhænger af, hvordan man vender kikkerten. Sætter man den for det ene øje, ser man måske dem, der misbruger systemet. Men man kan også få øje på mennesker, der får arbejde og kommer videre med deres liv,« siger han.
Medie
Ugebrevet A4