DAK i pressen

33.000 danskere uden dagpenge

AK-SAMVIRKE KRÆVER: Regeringen må sørge for en løsning i forbindelse med finansloven. En ny undersøgelse fra AK-Samvirke viser, at flere end 33.000 danskere vil miste retten til dagpenge, når året er omme. AK-Samvirkes direktør, Verner Sand Kirk udtaler:

"Det viser, at omfanget er enormt. Det er så stort, at det er tydeligt, at det ikke bare handler om, at der bare er nogen, der ikke gider at søge arbejde. Det demonterer fortællingen om, at det bare er en gruppe Dovne Robert'er," siger Verner Sand Kirk og understreger, at 33.000 ligger milevidt fra det tal, der lå til grund for den seneste finanslovaftale. Derfor skriger de aktuelle finanslovforhandlinger på at tage hånd om de mange danskere, der falder ud af dagpengesystemet. "Man må anstændigvis ændre på det strammede genoptjeningskrav. I det mindste midlertidigt, indtil der kommer noget ud af den kommende dagpengekommission," udtaler Verner Sand Kirk.

Medie
Ekstra Bladet