DAK i pressen

A-kasser: Forskel i dagpenge vil skabe frygt

De Konservatives udspil om give trofaste folk på arbejdsmarkedet flere dagpengekroner vækker ikke just begejstring hos a-kasserne. K-formanden Lars Barfoed vil hæve den maksimale dagpengeydelse til 21.000 kroner de første tre måneder for dem, der har været over 12 år på arbejdsmarkedet. Folk med mindre end seks år på arbejdsmarkedet får til gengæld forkortet deres dagpengeperiode til ét år. Hos AK-Samvirke ringer alarmklokkerne, når det til kommer til den forkortede dagpengeperiode. "Det har den sikre konsekvens, at mange flere kommer til at miste retten til dagpenge. Vi nærmer os i dag 45.000, som er faldet ud af dagpengesystemet, og med De Konservatives stramninger vil tallet blive øget voldsomt," siger direktør Verner Sand Kirk til Newspaq.

Medie
Newspaq m.fl.