DAK i pressen

Dagpenge-nødråb fra Vestegnen

Socialdemokratiske borgmestre fra Ishøj og Brøndby kræver dag pengereglerne lempet nu. Vi kan ikke vente på en dagpengekommission, lyder det. Dagpengereformen har været en øm tå i regeringssamarbejdet mellem Socialdemokraterne og de Radikale, siden det stod krystalklart, at der efter valget i 2011 ikke var flertal for at ændre aftalen mellem den tidligere VK-regering, Dansk Folkeparti og de Radikale, der betød, at dagpengeperioden blev halveret og kravet til optjening af dagpengeretten ligeledes blev forlænget. Regelændringerne har indtil videre medført, at op mod 50.000 personer siden 1. januar 2013 ifølge a-kassernes brancheorganisation, AK-Samvirke, er faldet for dagpengegrænsen, og regeringen har flere gange efter pres måttet afbøde konsekvenserne med blandt andet de såkaldte akutpakker og med en midlertidig arbejdsmarkedsydelse til personer, der er faldet ud af dagpengesystemet.

Medie
Berlingske m.fl.