DAK i pressen

Fagbosser presser på for hurtig dagpengeløsning

Der er brug for en ændring af dagpengesystemet - og den ændring skal komme nu. Helst i form af en ret til hurtigere genoptjening til dagpenge for landets ledige end i dag. Sådan lyder det klare krav fra en stribe af landets fagbosser, efter at statsminister Helle Thorning-Schmidt i går i Berlingske afviste at ville imødekomme ønsket fra SF og Enhedslisten om lempelser af den omstridte dagpengereform på finansloven. Da VK-regeringen i 2010 indførte dagpengereformen med støtte fra Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre forventede man, at mellem 2.000 og 4.000 personer ville opbruge deres dagpengeret. Siden er det tal blevet overhalet gevaldigt indenom af virkeligheden al den stund, at 34.000 personer i 2013 mistede dagpengene. For 2014 forventer a-kassernes brancheorganisationer, AK-Samvirke, at yderligere 14.000 vil miste retten til dagpenge.

Medie
Berlingske m.fl.