DAK i pressen

Prognose fra a-kasserne: Mindst 60.000 vil miste dagpengene på tre år

Mindst 42.000 mennesker har mistet dagpengene, efter reform trådte i kraft. SF-formand langer ud efter Margrethe Vestager forud for sommergruppemøde. »Det er jo folk i tusindvis, der står uden noget. Det kan være starten på en social deroute for folk«, siger direktør Verner Sand Kirk fra A-kassernes Samvirke. Ifølge statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) kommer der ikke til at ske ændringer i dagpengereformen før tidligst i 2016. Men så lang tid kan man ikke forholde sig passiv, mener Verner Sand Kirk. »Vi kan ikke sidde og vente på en kommission. Det er udmærket at sætte folk til at gennemtænke systemet. Men når det handler om, hvor stramme reglerne skal være, er det jo en politisk beslutning. Det ville være sund fornuft at suspendere stramningerne, man har lavet, indtil der er fundet en varig model«.

Medie
Politiken m.fl.