Helles onde ånd
Portræt: - ÅH NEJ, nu er Verner på krigsstien igen! Budskabet går som løbeild gennem ministerkontorerne på Slotsholmen - og man ved, hvad det betyder: Endnu en pind til regeringens ligkiste i dagpenge-sagen. Verner hedder også Sand Kirk. Han er direktør i A-kassernes Samvirke, og det er ham, der siden sommeren 2010 på de arbejdsløses vegne har ført en indædt kamp mod et folketingsflertals beslutning om at forkorte dagpengeperioden og fordoble genoptjeningskravet.