DAK i pressen

Tænketank: Tusinder ville også have mistet dagpengene uden en reform

Dagpengereformen har ikke skylden for alle dem, der er faldet ud af dagpengesystemet, lyder det i en ny analyse. 10.000 - eller ca. hver fjerde - ville også have mistet dagpengene under de gamle regler, viser en analyse fra Kraka. Verner Sand Kirk, direktør for landets a-kasser i AK-Samvirke, der har været én af de skarpeste kritikere af dagpengereformen, afviser, at han har givet reformen skyld for mere, end der er belæg for. Tværtimod var a-kasserne som de første fremme og advare mod at gennemføre en reform på et tidspunkt, hvor langt flere end normalt havde kurs mod langtidsledighed som følge af den økonomiske krise, siger han. »Man burde have forholdt sig til, at finanskrisen ville flerdoble antallet, der mistede dagpengene, men alligevel valgte man at sætte kikkerten for det blinde øje og garnere det med en halvering af dagpengeperioden og en fordobling af genoptjeningskravet, « siger Verner Sand Kirk.

Medie
Jyllands-Posten