DAK i pressen

Danskerne vil have flere penge ud af a-kassen

Selv om danskerne i stor stil har forsikret sig mod ledighed i en a-kasse, får de fleste et chok, hvis de bliver ledige. Forskellen mellem dagpenge og fast løn er så stor, at flere fagforbund efterspørger et mere individuelt a-kassesystem. I a-kassernes brancheorganisation AK-Samvirke bekræfter direktør Verner Sand Kirk udviklingen:

- Dagpengene bliver støt og roligt udhulet. I dag må både akademikere og håndværkere indstille sig på at få halveret de månedlige udbetalinger, hvis de mister jobbet og må aktivere deres medlemskab af en akasse: »Udviklingen bliver forstærket yderligere de kommende år; så der er ikke noget at sige til, at ordningen er genstand for diskussion. Det er en bekymrende udvikling, og man kan jo frygte, at flere danskere så i fremtiden vil droppe a-kasserne, hvis de synes, at dækningen er for ringe, siger Verner Sand Kirk.

Medie
Politiken